Bliv hensigtsmæssigt præsenteret – det løfter dit foredrag!

De seneste år har jeg arbejdet målrettet med præsentationen af jer foredragsholdere og hvad der præcist bliver sagt om jer, inden I går på og møder jeres deltagere. I min optik er en god præsentation meget vigtigere end mange arrangører og foredragsholdere gør den til. Alt for ofte får foredragsholdere en direkte uhensigtsmæssig præsentation – eller slet ingen. Det betyder, at I ofte skal indlede jeres foredrag med at præsentere jer selv og forklare/ retfærdiggøre jeres tilstedeværelse, hvilket for deltagerne kan være et håbløs kedeligt anslag på et foredrag.

Holder du foredrag i lukkede fora – f.eks. ude på de danske arbejdspladser, så møder du ofte dine deltagere uden at de 1) ved hvem du er, kender din faglighed og hvad du står for – og 2) hvorfor netop du skal holde foredrag for dem om et givent emne. I lukkede fora er er der ofte mødepligt. Deltagerne er der således ikke på grund af dig, som det er tilfældet ved et åbent foredrag, hvor de typisk er der frivilligt og kommer med en forhåndsviden om 1) hvem du er og 2) emnet du holder foredrag om. De har på forhånd en interesse i både dig og emnet.

De lukkede fora kræver noget helt andet af dig som foredragsholder og her kan en stærk præsentation af dig fra opdragsgivers side gøre dit liv som foredragsholder meget nemmere. Det kan give deltagerne en bedre foredragsoplevelse og køberen en større værdi af foredraget. Simpelthen fordi det bliver skarpt præciseret, hvorfor deltagerne skal overvære foredraget (hvad er udfordringen – hvorfor har vi ringet til en foredragsholder) og dernæst hvem er foredragsholderen (alt det der kan give deltageren ro i maven på at du er den rette til at bidrage til løsningen af udfordringen).

Deltageren: ”Okay, hende der kan jeg godt være tryg ved. Det giver mening, at vi som medarbejdere her på lærerværelset skal overvære dette foredrag om forandring ifm. omstruktureringerne på vores skole.”

Modsat worst case udgangspunktet uden præsentation:

”Okay, hvem er hende der og hvorfor fanden skal vi “påduttes” et foredrag om forandring? Mener ledelsen ikke at vi kan finde ud af at forandre os eller hvad?”.

Tavse Ruth og Jørgen fra salg
– begge er uhensigtsmæssige til at præsentere dig


Det er ofte tilfældigt om en opdragsgiver ender med at få præsenteret deres foredragsholder eller ej. Samtidig er kvaliteten af præsentationen mildest talt svingende. Vi har alle oplevet den tavse Ruth, der har stået for selve arrangementet og bookingen af foredragsholderen. Ud fra en mærkelig logik er det så også hende, der skal byde deltagere og foredragsholdere velkommen. Problemet for Ruth er blot, at hun mildest talt hader at stille sig op foran andre mennesker. Når hun skal præsentere dig som foredragsholder, ”glemmer” hun derfor at præsentere dig. Samtidig  misser hun muligheden for at give deltagerne en plausibel forklaring på, hvorfor netop du skal holde foredrag og hvorfor du er blevet hentet ind til at holde foredraget. Resultatet bliver ofte, at Ruth sagte præsenterer dig uinspirerende og meningsløst i retning af:

”Ja, hej alle sammen. Vi har besøg af Pia Clausen i dag. Og Pia, du ved meget mere om dig selv, så vil du ikke bare præsentere dig selv?”…. (og det gør man så).

På samme måde kender vi alle sammen Jørgen fra marketing, der modsat Ruth, rigtig godt kan li´ at høre sig selv tale. Han har fået til opgave at præsentere dig og den får ikke for lidt. Ofte får den bare for lidt af det relevante, der kan give deltagerne tryghed, og for meget af det hjemmeproducerede spontane, som du ikke nødvendigvis ønsker at deltagerne skal høre lige inden du går på. Det er her vi møde udsagn som:

”Tak fordi I er kommet. Solen skinner og jeg siger til jer, det gør jeg også. Vi har nemlig fået besøg af dagens underholdende indslag, Pia”….(bum, så blev du med et forvandlet til et underholdningsindslag).

Tag ansvar for præsentationen af dig

Du undgår aldrig at opdragsgiverne vælger en Ruth eller en Jørgen til at præsentere dig. Du må derfor tage ansvar for at minimere risikoen for en dårlig præsentation. Det gør du ved at forhåndsproducere en tilpasset præsentation, der giver præcis dagens deltagergruppe tryghed – og som med stor sandsynlighed bliver læst op inden du går på. En gennemtænkt præsentation af dig, der giver dagens deltagerne den indledende ro i maven, der gør at du kan koncentrere dig om at holde foredrag – frem for at skulle forsvare din tilstedeværelse. Du kan nu forføre dine deltagere frem for at skulle overbevise dem om, hvorfor de skal acceptere din tilstedeværelse.

Rent praktisk er min anbefaling, at du forud for foredraget sender oplægget til præsentationen til opdragsgiveren og forklarer, at det er vigtigt for deltagerne, og dermed kvaliteten af foredraget, at din præsentation bliver læst op før foredraget. Det er bedre at det bliver læst op end at Jørgen freestyler og får sagt, at du er dagens underholdende indslag eller Ruth hopper over hvor gærdet er lavest. Du medbringer så en printet udgave af præsentationen, som du giver til rette vedkommende. Hvis du kan se, at det er en ”Ruth”, der skal læse den op, så forklar hende vigtigheden i at den bliver læst op, så det ikke bare bliver til en ”du kan præsentere dig selv”. Og på samme måde med Jørgen, gør det klart at præsentationen er gennemtænkt, så den giver deltagerne ro i maven. Det er vigtigt at indholdet er som beskrevet.

Præsentationen kan med fordel være skrevet, så den er nem for alle at læse op – uanset læseniveau.

De første 5 minutter i et foredrag er aldeles essentielle for stemningen under resten af foredraget og for deltagernes syn på dig og lyst til at engagere sig i foredraget. Det er helt fremme i åbningen, at de deltagerne finder ud af om du er formel/ uformel, teoretisk/praktisk – om det er meningen at de skal grine osv.

En god præsentation af dig, hjælper dig med at skabe præcis den åbning der effektivt og hurtigt åbner salens værste korslagte arme og giver en fælles referenceramme for deltagerne.

Hvad skal præsentationen indeholde?

Jeg anbefaler, at din præsentation min. indeholder 2 hovedelementer og 2 sekundære ting, og at den indholdsmæssigt altid tilpasses til den deltagergruppe du står over for. Du kan nemt tilpasse den til alle dine foredrag – det er nemt, når du først har talt med den pågældende opdragsgiver om deres deltagere.  Hvis du først har en god grundskabelon for præsentationen af dig, tager det max. 10 minutter at tilpasse denne og gøre den sprogligt lækker og logisk sammenhængende. Længden af præsentationen skal du ikke bekymre dig om – så længe du sikrer at alt indholdet er relevant for at løfte dig ift. deltagerne.

Hovedpunkt 1 – Hvad har du i bagagen
Her bliver deltagerne præsenteret for alt det CV-agtige, som kan være kedeligt at høre om, men som er vigtigt for at de hurtigt forstår at du er en kapacitet. Det kan være din uddannelse/er, dine praktiske erfaringer, dine eventuelle begrænsninger, dine OL medaljer, at du er autodidakt. Hvis du har “indrømmelser” eller lyserøde elefanter som vil være rare at få serveret eller punkteret, kan dette også ske i præsentationen. Taler du f.eks. om workslife balance, trivsel eller stress – uden at du selv har børn – så skal præsentationen bidrage til at deltagerne ikke hele foredraget sidder og tænker, “Hold nu kæft, han skulle prøve at komme hjem til os en tirsdag morgen hvor alt sejler i bleer, skolebøger og gymnastikstasker”.

Hovedpunkt 2 – Køberens ansvar og “hvorfor”
Både for dig som foredragsholder og for deltagerne er det vigtigt, at opdragsgiveren tager ansvar for – og uddybende forklarer deltagerne, hvorfor de har kontaktet dig. Hvad det er de gerne vil have, at du kommer og forvandler hos deltagerne. Skal du holde et foredrag om forandring, bliver dette alt andet lige en større succes, hvis opdragsgiveren før du går på, gør det klart hvorfor de har valgt at invitere dig – hvad er det for forandringer de mener, at du skal sætte fokus på. Udebliver dette vil nogle deltagere risikere at stå af helt fra start, fordi de simpelthen ikke er klar over, hvorfor du er der og hvordan de skal forholde sig til indholdet. Når foredrag mislykkes er det ofte fordi, at opdragsgiveren henter en foredragsholder ind for at “fikse” et problem, som deltagerne ikke er klar over, at de åbenbart er en del af.

Sekundært #1 – Spørgsmål under eller efter foredraget
Alt efter hvad du har lovet køberen ift. spørgsmål, kan det være relevant, at det i præsentationen bliver sagt, om deltagerne er velkomne til løbende at stille spørgsmål. For mange foredragsholdere er det hensigtsmæssigt, at arrangøren kort siger, “Jeg har aftalt med Pia, at I kan stille spørgsmål efter foredraget”. Det kan være svært at styre tiden og indholdet, hvis du har løbende spørgsmål gennem et foredrag. Modsat er deltagerinvolveringen essentiel i foredrag anno 2017 – men den kan jo heldigvis være meget andet end spørgsmål fra salen.

Sekundært #2 – Få et klap, når du går på
Uanset om du står over for 12 pædagoger i en børnehave eller 250 funktionærer i en kantine, så er det hensigtsmæssigt, at deltagerne klapper af dig, når du går på. Det kan præsentationen sikre. Du laver blot en outro på præsentationen, der  lyder noget i retning af, “Giv en varm hånd til dagens foredragsholder… Pia Clausen”. 

Og ja ovenstående er selvfølgelig et eksempel på en helt optimal præsentation, hvor alt klapper og opdragsgiver forstår, at præsentationen ikke er til for at du skal sole dig i den, men har til formål at øge deltagerudbyttet. Virkeligheden kan se anderledes ud, men hvis ikke du selv bidrager til at øge sandsynligheden for at blive optimalt præsenteret, så vil vi også i morgen og de kommende år se masser af uhensigtsmæssige præsentationer af foredragsholdere. Det er ærgeligt for det er med til at sænke både køberens og deltagernes værdi af foredraget.

Af Anders Gisselmann, foredragsrådgiver
www.andersgisselmann.dk

Å bygge op et foredrag er en kreativ prosess

Artikkel på norsk av Anders Gisselmann, Internasjonal foredragsrådgiver

Alt etter som hvor du begynner og ender, kan oppbyggingen av et engasjerende foredrag lett strekke seg over både halve og hele år. I prinsippet skal du passe på med å noensinne se foredraget ditt som “helt ferdig”. Du må gjerne føle at “det er perfekt”, men du bør alltid sørge for å utvikle både form og innhold.

Tålmodighet er en dyd når det gjelder oppbyggingen og arbeidet med foredraget ditt. Det er svært få som setter seg ned i en uke og deretter har det perfekte foredraget. Med det mener jeg egentlige foredrag, ikke ordinære PowerPoint-presentasjoner som kan tas ut av skuffen når det er nødvendig.

De fleste foredrag som ender opp med å være svært gode, utvikler seg over tid. Ofte ender de, både innholds- og formmessig, et annet sted enn man først trodde. Og det er helt logisk – du er jo i gang med å finne opp noe unikt som du på forhånd ikke ante at eksisterte.

Smaken av maten blir bedre, når man gir den tid til å finne nyansene. På samme måte er tid en altavgjørende faktor når du skal utvikle foredraget ditt. Tid betyr ofte kvalitet. Tid er ensbetydende med at man får ryddet av veien de verste klisjeene og banalitetene, og tid er samtidig en mulighet for at man er i løpende utvikling.

I den prosessen det er å bygge opp et godt foredrag, er det særdeles viktig å akseptere at prosessen vil føles fastlåst. Du opplever tvil – og er du ny foredragsholder som aldri har bygget opp et foredrag før, begynner du muligens å lure på om du overhodet vil holde foredrag… Er foredraget mitt i det hele tatt relevant? Har jeg nok på hjertet, eller er det bare banaliteter? Du kommer til å tvile på om det virkelig er substans i det materialet du sitter med. Slik tvil er helt naturlig. Hvis du ikke møter på tvil i prosessen, så kan du være nesten sikker på at foredraget ditt møter utfordringer senere. Tvil er en naturlig del av enhver kreativ prosess, og du unngår den verste hodepinen hvis du aksepterer at slik er det bare.

Alle som er vant til å arbeide med kreative prosesser, vet at man aldri unngår dager med stor frustrasjon. Når jeg starter et forløp med en foredragsholder, hvor vi skal forme et nytt foredrag får vi ofte en flying start. Den første og andre brainstormingen er ofte forrykende. Vi konkluderer med at det er mye innhold og mange poenger. Humøret er høyt. Vi når så til det punktet hvor foredraget skal struktureres og hovedpoengene skal defineres. Den delen er typisk også smertefri, for det er fortsatt svært overordnet. Utfordringene kommer typisk når vi skal ned å arbeide med de enkelte poengene og de konkrete fortellingene. Da kommer tvilen. Nå som det gikk så godt, og plutselig er stemningen en helt annen og de stående ovasjonene er svært langt borte. Da får jeg ofte spørsmålet, “tror du fremdeles på dette, Anders? For jeg synes det hele flyter.”

Og ja, jammen flyter det! Husk at du skal finne opp noe som ikke eksisterer. Hvis det allerede eksisterer så er du i gang med å kopiere en annen, og det vil jeg på det sterkeste fraråde! Jeg vil ikke si, at jeg elsker det når prosessen stopper opp. Men etterhvert vet jeg hvorfor foredragsholdere føler at prosessen stagnerer og hva vi skal gjøre for å få den skjønne fornemmelsen av å igjen ha “land i sikte”.

Sett med mine øyne, skal du virkelig tørre “å la det flyte” når du utvikler foredragene dine. Jeg har aldri medvirket til å skape et godt foredrag fra A til Å, uten at enten foredragsholderen eller jeg selv har vært ute på dypt vann. I den kreative prosessen skal man tørre å sette alle seil, kaste kompasset i vannet og gi seg selv tid. Man skal la seg drive av vinden og møte all den inspirasjon som treffer en. Du kjenner helt sikkert fornemmelsen, enten du brainstormer med deg selv eller en annen. Man opplever en flott flow-tilstand, hvor ideer og inspirasjon flyr inn i hodet på en. De ideene som kommer til deg virker nærmest geniale, og troen på at man holder på å skape et helt unikt foredrag økes. Man stopper arbeidet og er helt på topp.

Neste morgen våkner man – og PANG – så er tvilen der igjen. Nå med fornyet styrke. Man setter seg og leser gårsdagens geniale brainstorm-notater, som nå virker aldeles banale og usammenhengende. “Hvordan f… kunne jeg tro, at det er noen andre som gidder å høre på dette?” Så må man opp på hesten igjen. Det er ikke noe annet å gjøre.

Mange foredragsholdere som har suksess med bookingen sin, får aldri laget et helt nytt foredrag. Selv om de proklamerer at de er klare med et nytt foredrag, så blir det ofte en replikasjon av det gamle. Simpelthen fordi de ikke setter av den nødvendige tiden til å skape nytt innhold. Greit nok, men også risikabelt slik jeg ser det, men det er en annen diskusjon.

Som jeg innledet med å skrive, skal du være forsiktig med å betrakte foredraget ditt som ferdigutviklet. Mange ting bør justeres løpende. Ikke minst skal du alltid, proaktivt, søke deltakernes og kjøpernes ærlige meninger og feedback. La dem vite at du gjerne vil ha deres reelle kritikk og ideer til forbedring.

Mye av magien i utviklingen av ditt foredrag, skjer først når du har vært ute og holdt det noen ganger. Når du først er ute og holder ditt foredrag, så får du mye inspirasjon fra deltakerne dine. Heretter behøver ikke utviklingen av foredraget ditt å være radikal. Du behøver ikke søke følelsen av at “alt flyter” igjen, men sørg for enten å legge fra kai i ny og ne og seil mot ny inspirasjon.

Alternativt er det alltid en god ide å leie et helikopter og fly opp og se foredraget ditt fra oven. Er det der hvor du synes at det skal være, eller skal du ned og justere på innholdet, formen, interaksjonen eller noe annet?

Møt Anders Gisselmann i Oslo 21. april 2017 – Bygg engasjerende foredrag – 1-dags kurs for norske foredragsholdere

Citater i foredrag

Blandt foredragsholdere er det særdeles populært at bruge andres citater. Det skyldes selvfølgelig at gode citater meget skarpt indrammer pointer og forståelser, som er lette for deltagerne at forholde sig til.

Jeg siger ikke, at det aldrig kan være relevant med et citat. Jeg ser bare mange foredragsholdere, for hvem brugen af citater har en uhensigtsmæssig effekt. Det, der faktisk er et godt citat eller et godt ordsprog, ender nemt med at blive en floskel, når en foredragsholder bruger det til at inspirere andre.

Når man som foredragsholder bruger andres citater, skal man være klar over, at man bevæger sig væk fra at være original. I stedet for at citere andre mennesker 5-6 gange i et foredrag, så skulle du selv finde på noget genialt. Du kan sætte dig som mål, at du laver noget der er så originalt og godt, at andre begynder at citere og kopiere dig. Det er sjovere – og giver langt større respekt hos dine købere og deltagere. Samtidig har det en helt anderledes langtidseffekt. Et citat eller begreb som du selv har opfundet giver helt andre muligheder. Det kan sagtens være et eksisterende begreb, som du tvister i en ny retning og kommer en ny term på. Bare husk, at dit aftryk skal kunne mærkes.

Formår du at skabe dit eget begreb, hvor man ikke er i tvivl om dit aftryk, så vil PR, salg og markedsføring pludselig blive meget sjovere – og genbookingerne på dine foredrag vil stige markant. Det er vel mere tilfredsstillende for alle, at det er dig og dine tanker, der bliver talt om – frem for at du står og taler om andres tanker?

Fra posen med de største floskler, er der ét citat der slår dem alle. Det citat har sit helt eget liv i foredragsverdenen. Jeg har set det i rigtig mange ordlyde og mange forskellige personer har været citeret. I de værste tilfælde har foredragsholderen sat sig selv på som ophavsmand. Vi taler selvfølgelig om peptalk citatet over dem alle (og jeg aner af gode grunde ikke, om det er korrekt og korrekt citeret);

”Du misser 100 % af de skud du ikke tager”
– Michael Jordan

Jeg har set flere forskellige sportsfolk og erhvervsfolk citeret for dette. Den sjoveste må næsten være Lars Larsen.

Anyway, jeg synes det er et tyndt citat. Ensidigt og naivt. Citatet er for mig lidt i retning af den joke som golfspillere finder umådeligt morsom, at sige til hinanden, når de står på greenen og den ene har puttet for kort, ”Du ved godt, at langt de fleste put, der er for korte, ikke går i hul?”.

Sidder du nu og tænker, ”Anders G. – du snakker og røven går”, så er her et link til en hjemmeside, hvor du kan downloade bunker af lignende citater: http://www.inspirational-quotes.info/

Prøv dem endelig af næste gang du holder foredrag. Søger du at være uoriginal, så lover jeg dig, at de alle virker.

Synes du det er svært at opfinde en ny begrebsverden til dit foredrag, fordi det er meget lettere at citere andre, så er her et trøste-citat fra mig 🙂

”Det nytter ikke at hænge med hovedet, hvis du står i lort til halsen”

Artiklens forfatter:
Anders Gisselmann
One2speak A/S

Den ensomme foredragsholder

Rigtig mange foredragsholdere bruger deres arbejdsliv på at turnere rundt blandt landets virksomheder og institutioner for at tale om motivation, arbejdsglæde, medarbejdertrivsel og godt kollegaskab. Men hvordan står det egentlig til med arbejdstrivslen blandt foredragsholderne selv?  

Den anerkendte og veletablerede foredragsholder, mentaltræner og olympiske guldvinder, Søren Holmgren, lavede forleden en Facebook-opdatering, som ikke ligner dem, han plejer at lave. Første januar 2016 trækker han sig tilbage som foredragsholder. Ikke fordi han mangler bookinger eller spændende bookinger for den sags skyld. Søren Holmgren har de seneste seks år holdt flere end 800 foredrag, og han har for længst skabt sig et navn både på den nationale og den internationale scene.

Der er noget andet på spil her. Søren Holmgren stopper som foredragsholder, fordi han ikke længere mener, at jobbet giver ham det, han søger i et arbejde. På Facebook skriver han:

“Årsagen til min beslutning er, at jeg nu vil fokusere på længerevarende forløb med fokus på performancekultur. Jeg vil indgå som konsulent i virksomheder, som vil udvikle ledelsen, organisationen, salgsafdelingen eller lignende,” skriver Søren Holmgren og uddyber i et interview med One2speak:

“Jeg mistede mig selv i rollen som fuldtidsforedragsholder. Jeg savnede at se effekten af mit arbejde, for det kan være svært som foredragsholder, hvor du bliver hevet ind fra sidelinjen, holder dit foredrag, for derefter at være vej ud af døren igen på vej til det næste. I perioder var jeg oppe på fire foredrag om dagen. Derudover har jeg indset, hvor vigtigt det er med faste kolleger og de langvarige sociale relationer, og dem har du ikke som foredragsholder. Du har kun dig selv,” siger han.

Foredragsholderens motivation

At en velrenommeret, vellidt og kompetent foredragsholder som Søren Holmgren vælger at sadle om, overrasker ikke One2speaks rådgiver Anders Gisselmann. For tilværelsen som foredragsholder kan være meget ensom, og den kræver afsavn:

“Jeg tager hatten af for den beslutning, Søren Holmgren har truffet. Jeg forstår den til fulde, og jeg ville ønske, at flere foredragsholdere ville gøre det samme, når de føler sig metaltrætte. Mange succesfulde foredragsholdere ville utvivlsomt gøre det, hvis de havde råd til det. Problemet er, at de har foredrag som deres altoverskyggende indtægtskilde, og de har derfor ikke råd til at træffe en sådan beslutning,” siger Anders Gisselmann og fortsætter:

“I perioder taber man pusten som foredragsholder. Man føler sig som et omrejsende cirkus på vej til et foredrag, for umiddelbart derefter at være på vej til et nyt. Ofte udebliver refleksionen, og man får ikke fulgt op på deltagerne – og som Søren Holmgren beskriver, så taber man nemt perspektivet. Giver det overhovedet mening, at jeg er så meget på landevejene? Ja, der er penge i det – men får deltagerne noget ud af det?”

Trivsel og ensomhed

Foredragsholdere med mange foredrag i kalenderen oplever i perioder at føle sig meget alene i verden. De bruger ekstremt mange timer på transport, og når de kommer hjem fra en lang foredragstur, oplever mange et tomrum, fra det øjeblik de træder ind af døren hjemme – hvad enten de bor alene eller har en familie:

”For foredragsholdere, der gerne vil have flere foredrag i kalenderen, kan det lyde helt tåbeligt, at det kan ende med sådanne følelser. De har mod på alt og et scenarie om, at det kan blive for meget synes helt urealistisk,” siger Anders Gisselmann.

Ifølge Anders Gisselmann kommer de hårde perioder som foredragsholder ofte snigende, og pludselig står man midt i en svær arbejdshverdag, som er langt fra det, man forventede, dengang da bookinger ikke bare kom væltende ind:

“Forvandlingen kommer, uden man opdager det. Det bliver en selvfølgelighed, at der er mange foredrag i kalenderen. Pludselig er der gået et år, og man opdager, hvor meget tid, man har brugt alene i sin bil eller i toget, og at man har set familien mindre, end man burde. Bogen man troede, man kunne nå at skrive, har man ikke taget hul på, og når man kigger i sin kalender, har man allerede 32 ture over Storebælt ‘at glæde sig til’,” siger han.

Vigtigt med faste rammer

Én af dem som både har oplevet op- og nedturene som foredragsholder er Rune Strøm. Hvert år holder han rigtig mange foredrag om effektiv kommunikation og konflikthåndtering, og han kan sagtens nikke genkendende til udfordringerne, som følger med tilværelsen som fuldtids foredragsholder:

“Jeg har haft perioder, hvor jeg synes det har været utrolig svært og ensomt at være foredragsholder. For du har ingen fast base med kolleger, du kan betro dig fuldt ud til. Det går jo ligesom ikke rigtigt at indlede et foredrag med ordene ‘Hej med jer. Jeg har det ad helvedes til i dag!’. Forventningen er, at du skal præstere dit ypperste hver eneste dag, og hvis man ikke arbejder med sig selv, kan det nemt skabe enorm usikkerhed,” siger Rune Strøm, der oprindeligt er uddannet pædagog og tidligere har været souschef i en SFO.

Rune Strøm har intet ønske om at virke utaknemmelig, og han føler sig enormt privilegeret over, at han som foredragsholder har muligheden for at inspirere mennesker med budskaber, som ligger ham selv meget nært.

Men erfaringerne har alligevel lært ham, hvor vigtigt det er, at man som foredragsholder med et ønske om at være langtidsholdbar også husker sin egen trivsel. At man er meget bevidst om at lytte til sig selv, og at man tør handle på sine følelser og behov:

“Det kan være meget svært at sige nej til en booking, for som foredragsholder ved man jo godt, at denne ene ekstra booking potentielt kan kaste fem nye af sig. Men flere nedture har lært mig, at den går altså ikke længere. Jeg har lært, at jeg er nødt til at lukke min kalender i perioder, at holde weekend og ferier, som så mange andre gør det. Det handler både om mine individuelle behov, men også om de behov, vi har sammen i familien.”

Tal om det svære

Samtidig har Rune Strøm oplevet værdi i at udveksle erfaringer med andre foredragsholdere. Ikke kun om de store følelser, ensomheden og forventningspresset men også om de bittesmå ting, som sker i løbet af foredraget. Ofte er det nemlig dem, som fylder allermest:

“På turen hjem i bilen sidder du alene med alle oplevelserne og indtrykkene, og det kan være meget svært at ryste dén ene utilfredse deltager ud af hovedet. Hvad var der egentlig galt med ham? Det er sådanne tanker, som bedst kommer ud af systemet, hvis de bliver kommunikeret ud,” siger Rune Strøm.

One2speaks rådgiver Anders Gisselmann er enig med Rune Strøm i, at åben og ærlig kommunikation i høj grad er vejen frem for foredragsholderen, der vil holde sig langtidsholdbar i en på mange måder ensom branche:

“Det er vigtigt at handle så snart, man mærker ulysten til at holde foredrag. Så snart man mærker, at det bliver tungere at tage af sted hjemmefra, og så snart man føler sig mere drænet end normalt. Tal med nogen om det, når disse følelser og stemninger presser sig på. Manglende motivation og følelsen af ikke at slå til, vil ramme alle foredragsholdere indimellem. Og min klare erfaring er, at ‘krisen’ bedst forsvinder igen, hvis man som foredragsholder er meget åben – både overfor ligesindede foredragsholdere og i særdeleshed overfor familien hjemme,” siger Anders Gisselmann.

Artiklens forfatter
Rasmus Futtrup Kjær, journalist hos One2speak
Rasmus@one2speak.dk

Drop dit mundlort når du holder foredrag

Drop dit mundlort, når du holder foredrag

”Godmorgen. Det er en fornøjelse for en mand som mig, at holde foredrag for en så stor forsamling af kvinder – bortset fra, at de fleste af jer er midaldrende”.

Sådan lød åbningen på et foredrag for 250 kvinder, der var på en hyggekonference og havde fået en dag væk fra kontoret. Foredragsholderens intention var bestemt ikke at fornærme sine deltagere – men det blev selvsagt resultatet af en åbningsreplik, som slet ikke var tænkt til ende. De kære kvinder var selvsagt fortørnede over at skulle lægge øre til noget så dumt – og foredragsholderen røg direkte i bad standing.

Efter foredraget undrede foredragsholderen sig over, at deltagerne ikke rigtig havde været med, som de ellers plejer at være.  Da jeg fortalte ham, hvad han havde sagt i sin åbning, sagde han – ”Nåh, men det var jo slet ikke det, jeg mente”.

No shit Sherlock – det må du så lige finde ud af, hvordan du forklarer til 250 kvinder – jeg tvivler på, de selv tager kontakt for at booke dig.

Dette er selvfølgelig et af de skarpere eksempler på det vrøvl, foredragsholdere nogen gange står og lukker ud på scenen. Eller skal vi kalde det, hvad det er, nemlig mundlort. Mundlort der opstår, når man er uforberedt eller kører alt for meget på rutinen og tror, at man er stor mester i improvisation eller sarkasme  – eller når man har glemt at kigge ud over forsamlingen af deltagere for at se, hvem det præcis er, man står over for.

Mundlort er en af årsagerne til at jeg er stor tilhænger af, at man som foredragsholder skriver et manuskript. Ikke fordi alle skal følge dette slavisk – det er et spørgsmål om temperament – men fordi man så har en udgave af foredraget, hvor man i det mindste ikke har skrevet sit mundlort ned. I stedet har man skrevet det, man agter at sige – og i tilfældet her skulle vore uheldige ven, jo blot have skrevet sin åbning ned grundigt. Aftenen inden foredraget vidste han jo godt, at han skulle være første speaker, og at der ville sidde 250 kvinder i salen. Havde han startet med denne åbning, var den time af hans liv, nok blevet noget nemmere og genbookingerne ville have været der – for han er en glimrende foredragsholder:

”Godmorgen. Det er en fornøjelse for en midaldrende mand som mig, at holde foredrag for en så stor forsamling af unge kvinder ”.

Generelt anbefaler jeg, at I passer meget på med at improvisere, når det gælder områder som nedenstående, hvor det du siger nemt fremkalder en negativ holdning hos mange af deltagerne:

* At sige noget nedladende om det andet køn
* At sige noget nedladende om andre foredragsholdere / konkurrenter
* At fortælle om din politiske overbevisning
* At fortælle om din ex-kones (u)fortræffeligheder
* Sarkasme, hvor du ikke har tænkt pointerne helt til ende
* At du hader hunde
* At Danmark er et lorteland
* At du kommer i tanke om en plat vittighed, du så alligevel ikke helt kan huske

Mundlort eliminerer du ved at skrive din åbning, dit manus og din afslutning – holde dig til din plan og så lade være med at falde for fristelsen om at ville sige noget spontant morsomt – for lige at få deltagerne til at grine højlydt.

Artiklen er skrevet af:
Anders Gisselmann