Er du en gudsgave?

Jeg oplever dagligt, at foredragsholdere antager, at de kan kanalisere deres succes fra andre sammenhænge direkte over til også at få succes som foredragsholder. Det er en antagelse, som jeg gerne vil udfordre.

Udgangspunktet er, at ja – har du eller har du haft succes med noget andet, giver det dig nogle forudsætninger for at blive foredragsholder, men det gør dig ikke partout til en gave for foredragsmarkedet – slet ikke. Uanset om du er læge, TV vært, coach, pædagog, professor, politiker, verdensmester eller erhvervsmand, så er du ikke partout egnet til at være foredragsholder. Jo større succes en foredragsholder har haft med noget andet, jo større tendens er der til, at denne antager at transformationen til at blive foredragsholder bliver simpel, og at vejen må være banet for en oplagt succes – det jeg kalder, ”Jeg-er-en-gave-til-foredragsmarkedet-fælden”.

Kompetencer er ikke nok – du må have talent som foredragsholder. Talent i foredragssammenhænge drejer sig for mig om noget langt mere usexet end gode forudsætninger og eksisterende succes. Det handler i første omgang om at forstå foredragsmarkedet og om at ville, turde og kunne tilpasse sig markedets spilleregler. Først når en foredragsholder har bevist, at han/ hun kan forbedre sig i retning mod målet, vil jeg karakterisere en foredragsholder som et foredragstalent. Kan man ikke det forbliver man i mine øjne en foredragsholder med mere eller mindre gode forudsætninger.

Jeg vil ikke prøve at definere et foredragstalent, men i stedet forklare ved hjælp af et eksempel. Jeg antager her, at jeg får til opgave at finde foredragstalenterne blandt 10 personer, der gerne vil i gang med at holde foredrag. (For eksemplets skyld, lader vi alle være NYE foredragsholdere).

Sådan spotter jeg et talent
Helt indledningsvist er der altså 10 personer, der har en intention om at blive foredragsholdere. Fordi det er nye foredragsholdere, mener jeg ikke at nogen af disse er talenter. For mig har deres intentioner intet med talent at gøre.

Jeg tager indledningsvist en samtale med alle 10 personer.

Første afklaring går på profilens forudsætninger for at få succes som foredragsholder. Her ser jeg bl.a. på:

Hvordan adskiller profilen sig fra sine kommende konkurrenter?

Emne – hvordan differentierer profilen sit emne?

Alder, autenticitet, kant og originalitet.

Af de 10 vurderer jeg, at der er 3 personer, der på nuværende tidspunkt ikke har nok kant i forhold til deres emne. De adskiller sig ganske simpelt ikke nok fra deres konkurrenter. Flere af dem vil desuden holde foredrag om et emne, der er enorm stor konkurrence på. Det betyder, at det bliver svært at få foredrag i kalenderen, og dermed er det svært at få gang i selve træningen mod at blive en succesfuld foredragsholder. Slutteligt savner jeg i den grad autenticitet hos 2 profiler.

Allerede her vurderer jeg således, at halvdelen af foredragsholderne ikke kan kaldes talenter i deres nuværende udgangspunkt. (Men rolig – det betyder ikke, at de så ikke kan få succes som foredragsholdere).

Anden afklaring består i at jeg overværer de 5 profilers respektive foredrag. Jeg har bl.a. følgende for øje:

Likeability – kan deltagerne li´ foredragsholderen. Er han/hun i umiddelbar medvind eller er det op ad bakke?

Føler deltagerne at foredragsholderen er der for deres skyld, eller udstråler vedkommende, at han/hun er der for at ”flashe sig selv”?

Fungerer profilen overordnet som foredragsholder?

Kan han/ hun lide at være på som foredragsholder?

Efter at have oplevet foredragsholderen, konstaterer jeg at 3 foredragsholdere allerede har rigtig godt fat i deres deltagere. Derimod er der 2 som vil skulle igennem en kraftig forvandling, for at blive deciderede foredragsholdere.

Jeg taler nu med de 3 sidste kandidater igen. Jeg giver dem en grundig indsigt i foredragsmarkedet og hvordan dette fungerer. Samtidig udfordrer jeg dem på det foredrag jeg har overværet og de børnesygdomme jeg mener, at have spottet.

Tredje afklaring går derfor på, om foredragsholderne accepterer, at de skal arbejde proaktivt med forbedringer, og at deltagerne er til for dem og ikke omvendt. Jeg har bl.a. fokus på følgende:

Målsætninger og forventninger

Hvad er foredragsholderen villig til at investere for at få succes?

Hvordan ser personen selv vejen fra A-Z, er den realistisk?

Hvordan håndterer de min kritik?

Efter denne samtale kan jeg konkludere, om der er potentielle talenter blandt de resterende foredragsholdere. Én foredragsholder mener, at hans foredrag sidder lige i skabet, og at dette bare skal sælges. Han vil ikke proaktivt gå ud og brande sig selv som foredragsholder. Fint for ham, men rigtig skidt for hans foredragskarriere.

Heldigvis er der to foredragsholder, der beviser, at de både har gode forudsætninger, har gode egenskaber som foredragsholdere, og tydeligt viser, at de er villige til at arbejde målrettet for at få succes. De har bl.a. indvilget i at vejen til succes bl.a. kan kræve følgende:

  • Markante ændringer og forbedringer af deres foredrag.
  • Seriøst arbejde med at udvikle et foredragsbrand.
  • Opstart af hjemmeside, blogunivers og generel proaktivitet på Nettet.
  • Målrettet vedholdende indsats for at komme i medierne.
  • Fokus på foredragskøbernes behov og deltageres reaktioner og udbytte.

Det er nu tid til at finde ud af, om nogen af de to kan karakteriseres som et decideret talent – jeg håber, at det vil være tilfældet med dem begge.

Fjerde og sidste afklaring sker over en periode, hvor der imellem foredragene trænes og iscenesættes. Målet her er at finde ud af om foredragsholderen i praksis, nu også er i stand til at bevæge sig i retning af markedet og efterspørgslen. Her ser jeg bl.a. på:

  • Vil foredragsholderen vitterligt investere, hvad der kræves?
  • Bliver foredragsholderen bedre fra foredrag til foredrag?
  • Går det fremad med at få tilmeldinger til nyhedsmail, skabe PR osv.
  • Har foredragsholderen fortsat 100 % tro på projektet?

Efter at have overværet de to foredragsholderne yderligere tre gange hver, er jeg ikke i tvivl. Den ene foredragsholder har svært ved at give slip på gamle overbevisninger om bl.a. mængden af information, antallet af PowerPoints og graden af underholdning. Samtidig har han mistet lysten til at skriv blogindlæg og han har flere gange ytret, at foredragene dræner ham for energi. Jeg må sande, at han ikke er oplagt at arbejde videre med.

Heldigvis viser det sig at den anden foredragsholder er i stand til at implementere de ændringer vi aftaler. Hun bliver markant bedre fra gang til gang, og hun bliver aldrig træt af at høre sig selv tale. Hun elsker at står på scenen og hun elsker at tale med arrangører og deltagere før og efter foredraget. Hun har fået tilbud at skrive blogindlæg i en avis, og den chance har hun grebet.

Hun er et talent! Chancen for at hun får succes som foredragsholder er stor, og det kan tilmed komme til at gå hurtigt.

Kan man få succes uden gode forudsætninger?
Jeg har set mange foredragsholdere med ekstremt gode forudsætninger, der ikke har accepteret, at deres succes som foredragsholder, ikke er givet. Og igen, jeg mener ikke, at de har spildt deres foredragstalent – for det har de aldrig haft – de har blot ikke udnyttet deres gode forudsætninger.

Derimod har jeg fulgt mange foredragsholdere, der er kommet med meget få forudsætninger i forhold til at blive foredragsholdere, men som til gengæld har trænet som gale, vist stor vedholdenhed og har opnået markant succes. De har vist en ydmyg tilgang til den opgave de har stået over for. De har været målrettede og har fundet en niche, som de har troet på og er gået målrettet efter.

Det afgørende for dig som foredragsholder er altså, hvorvidt du formår at transformere dine intentioner og forudsætninger til foredragsmarkedets krav. At du vil, tør og kan udvikle dig som foredragsholder med udgangspunkt i købernes interesser.

Artiklens forfatter:
Anders Gisselmann
www.one2speak.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *