Artikel til foredragsholdere og formidlere. Fra Banal til Genial

Kom med en indrømmelse

Et foredrag uden en indrømmelse, er en forelæsning.

Jeg er slet ikke i tvivl. Et af de helt store succeskriterier for en foredragsholder anno 2014 er evnen til at kommunikere minimum én klar indrømmelse. Det gælder hvad enten du holder foredrag om stress, ledelse, forandring eller din senest tur over Atlanten. Det gælder hvad enten du taler til børn, unge eller voksne. Om du taler til medarbejdere eller ledere. Og om du er på besøg i en privat eller offentlig virksomhed eller om du taler på det lokale bibliotek.

Overbevisningen for mange er, at de som foredragsholdere skal være overbevisende, kompetente, stilsikre og ikke mindst vidende som ind i helvede. De skal udstråle overskud og autoritet. De anser det som professionelt at holde en såkaldt ”vis afstand” til deres publikum (som de i øvrigt bør se som deltagere).

Jeg forstår udmærket dette ønske eller behov. Problemet er bare, at manglende indrømmelser er stærkt begrænsende i den relation du som foredragsholder skal evne at skabe med dine deltagere, på få minutter, når du går på scenen som foredragsholder.

Får vi som deltagere en indrømmelse fra en foredragsholder, køber vi langt hurtigere præmissen. Vi køber mere ind på det ufejlbarlige, på derouten og skæbnefortællingen end vi gør på attituden, “Look at me – I am invincible”.

Indrømmelser får vores deltagere til nemmere at sænke paraderne og skabe medvind, åbenhed og løftet stemning – frem for modvind, korslagte arme og pinlig tavshed.

Mange gode foredragsholdere og andre personlige brands, har en indrømmelse som fundament for hele deres kommercielle eksistens og iscenesættelse. Måske er de først blevet relevante som foredragsholdere eller brands, den dag de er gået fra erkendelse til offentlig indrømmelse. Fra at have været usælgelige kan de pludselig være meget nemme at sælge. Og fra aldrig at have fået genbookinger, kan telefonen pludselig kime uopfordret fra kunder/deltagere, der har hørt deres foredrag. Hvorfor? Fordi de har givet noget af dem selv, der bibringer deltagerne noget direkte relevant, menneskeligt. Noget der rører i hjertet og i maven og ikke bare mellem ørerne.

Mange af de foredragsholdere jeg møder har ikke fundet den indrømmelse, som skal danne rammen om deres kommercielle gennembrud. De leder i stedet efter noget unikt i deres emne, formen på deres foredrag, designet af deres slides eller noget helt fjerde. Som jeg har sagt mange gange, mener jeg, at enhver foredragsholder der søger kommerciel succes må og skal være mere interessant end sit emne. Alternativt har du ingen berettigelse for at skulle være foredragsholder. Indrømmelser, der træder ud over emnet, er din genvej til at få dette til at lykkedes. Det er der du kan adskille dig og give dine deltagere noget ekstraordinært.

De gange jeg ikke er lykkedes med at skabe en kommerciel succes med en foredragsholder, har det typisk været fordi, det ikke er lykkedes at finde en klar indrømmelse. Det kan være fordi foredragsholderen har modstand mod at, i første omgang erkende, at der ligger en potentiel indrømmelse, og dernæst ikke er klar til at skulle indrømme dette i en offentlig forsamling.

Blindgyden opstår når du som foredragsholder simpelthen ikke besidder en indrømmelse. Du er middelmådig og har brugt hele dit liv på ikke at træde ved siden af. Det har sikkert været fint som lønmodtager, men det er ikke noget du bliver belønnet for som foredragsholder – hverken i form af klapsalver, genbookinger eller antal nuller på dit foredragshonorar.
Og hvad er så en indrømmelse?

En indrømmelse kan være en fortælling, et stærkt faktum eller et indblik, der sætter noget på spil i relationen mellem dig som foredragsholder og dine deltagere. Det kan være en mere eller mindre barsk sandhed om dig selv, som strækker sig ud over det emne, du forventeligt vil tale om.

Eksempler:

  • En barndom på børnehjem
  • Et liv med mindreværd
  • At du som barn gik i 9 skoler fordi du blev smidt ud af de 8.
  • At du har kæmpet med en sygdom/depression/angst
  • At du har mistet
  • At du har svigtet
  • At du aldrig har haft sex
  • At du har sprunget over hvor gærdet var lavest
  • At du har været kriminel/ fængslet
  • At du er utilstrækkelig
  • At du har haft et misbrug
  • At du er ordblind
  • At du har ADHD
  • At konen skred fra dig
  • At du blev bortvist fra skolen

Indrømmelsen kan leveres på DIN måde. Den kan få deltagerne til at grine eller til at græde. Vigtigst er, at den sætter en ramme for din berettigelse for at være til stede som foredragsholder. Den gør dig uperfekt og bringer dig i øjenhøjde.

Indrømmelsen må meget gerne være essentiel for emnet, derved kan den styrke både din troværdighed og dine budskaber. Den må meget gerne være universel så deltagerne kan spejle sig direkte i den.

Jeg vil her vise tre eksempler på indrømmelser, hvor foredragsholdere der har fået kommerciel succes, har positioneret sig direkte på baggrund af en indrømmelse.

Lars Christiansen, ex landsholdsspiller

Indrømmelse:

”Jeg turde ikke lægge mig til at sove – jeg var simpelthen bange for ikke at vågne igen. Forestil jer at I tager en flaske, taber den på gulvet og der ligger den i tusinde stykker. Der lå jeg – og derfra måtte jeg samle flasken igen.”

Effekt:

For Lars har denne indrømmelse og hans evne til at fortælle om den, betydet at han på meget kort tid har positioneret sig som en af de få sportsfolk i DK, der nyder meget stor efterspørgsel efter sine foredrag.

Lars kunne nemt have valgt at holde et foredrag om sine mange opture, sine store meritter og mange rekorder. Men ville det være interessant for deltagerne? For ham selv? Sikkert i enkelte sammenhænge. Men det at deltagerne ser at ham de troede var Mr. Perfect i egen person, piller sig selv ned – og ikke bare til øjenhøjde, men helt ned til gulvbrædderne – er noget folk kan mærke i maven. Når han så samtidig evner at kombinere fortællingen med masser af grin, så rammer han direkte plet i mange af tidens forespørgsler.

Martin Thorborg, iværksætter

Indrømmelse:

”I skolen var jeg ikke den skarpeste kniv i skuffen. Jeg fik 03 og endte min skolekarriere med at blive smidt ud af HF. Jeg var typen, der så i bogen ”hvad kan jeg blive?”, lagde den fra mig og søgte efter bogen, ”hvad kan jeg så blive?”.

Effekt:

For Martin har det været en kæmpe befrielse at have dette som sin indrømmelse. Det har betydet, at han altid har forhåndsvarslet, at der kommer en ikke-akademiker, at deltagerne må leve med at få hans personlige historie – ikke en masse teori. Dernæst falder indrømmelsen i god jord hos hans målgruppe – den er enormt let at sympatisere med og når man har hørt Martins foredrag, tænker man, ”Han er sgu da klogere end de fleste akademikere, jeg har mødt”.

Christian Bitz, ernæringsekspert og tidl. fotomodel

Indrømmelse:

”Som model havde jeg et sygeligt forhold til mad. Når mine venner sad og spiste bøffer og drak rødvin, hev jeg mine havregryn frem og krydrede lækkerierne med æggehvide. Det ændrede sig da jeg blev optaget på landbohøjskolen hvor jeg mødte rigtige mennesker, der også drak øl”

Effekt:

Christian gør sig til mere en ernæringsekspert, som der findes rigtig mange af. Han har selv haft noget personligt på spil ift. ernæring. Han har måttet kæmpe for at få et sundt forhold til mad – og han vil sikkert altid skulle kæmpe for ikke at falde i fanatismefælden.

Dagens dårlige nyhed er, at har du ingen indrømmelser eller ønsker du ikke at lægge indrømmelser ind i dit foredrag, så vid at din chance for at få kommerciel succes er yderst begrænset. I givet fald tror jeg, at du vil blive lykkeligere som forelæser end som foredragsholder.

Den gode nyhed er, at stort set alle mennesker gemmer på minimum én markant relevant indrømmelse. Vi skal blot turde erkende den og derefter forme den til en indrømmelse, som vi bruge i vores foredrag.

Artiklens forfatter:
Anders Gisselmann
One2speak A/S

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *