Anders Gisselmann, artikel til foredragsholdere og formidlere, Banal eller genial?

Fra banal til genial
– det klassiske paradoks for mange formidlere

Indlægget er skrevet på baggrund af dette relevante og evigt aktuelle spørgsmål fra Ledelsesrådgiver og Coach, Anne Frost – https://www.linkedin.com/in/annefrostdk/.

”Hvordan finder jeg balancen imellem ikke at være for banal, men heller ikke tale hen over hovedet på min crowd? Når jeg bygger et foredrag op, har jeg virkelig svært ved at finde ud af hvad jeg kan antage at crowden ved og hvad der kun er indlysende for mig og mine konkurrenter i faget?


Af Anders Gisselmann
www.andersgisselmann.dk

Frygten for at fremstå banal fylder meget hos de fleste mennesker, der skal præsentere eller holde foredrag.  Når vi hører den tåbelige floskel om, at mennesker er mere bange for at tale i offentlige forsamlinger end de er for at dø, så hænger der nøje sammen med, at frygten for at fremstå banal, stikker dybt hos rigtig mange. Faktisk fylder frygten præcis så meget i mange af os, at den forhindrer os i at få succes med vores præsentationer. Det er klassisk paradoks, der yder stort indflydelse på de valg og den forberedelse vi gør os, når vi skal afholde præsentationer.

Som foredragsholder og formidler har du en stor fordel, hvis du tør undlade at sætte det banale som modpol til det geniale. Banaliteten kan være en ligeså stor motor i et foredrag, som genialiteten – ja faktisk er det ofte det banale, der ender med at blive det geniale, brugbare og kulturskabende i foredrag og præsentationer. Måler vi deltagernes udbytte på en præsentation eller foredrag, vil du ofte score højere på både tilfredshed, læring og effekt/efterfølgende handling, hvis du har få skarpe pointer, som deltagerne kan huske, fremfor at have 20 pointer, hvor deltagerne selv skal trække essensen ud af indholdet og selv perspektivere til egen verden.

Mange formidlere der har en stor ekspertise og vidensbank at tale ud fra, ville få meget større succes, hvis de frem for at fokusere på at ville overbevise deltagerne om deres genialiteter, i stedet brugte en forførelsesstrategi, hvor det banale, uformelle, historiefortællende og involverende får lov til at fylde en større rolle. Det kræver mod, for vi skal gøre definitivt op med vores formidler-forfængelighed, som man med rette kane kalde paradokset. At fjerne mængden af viden og information kræver meget mere mod for de fleste end at øge mængden af viden og fjerne det man føler er banalt.

I vores forsøg på ikke at fremstå banale tilrettelægger vi ofte vores præsentationer og foredrag sådan, at vi starter med at fylde meget store mængder af viden ind som indhold, typisk ud fra tanken: ”Så kan de i hvert fald ikke sige, at jeg ikke ved noget”. Men kun i meget få tilfælde med meget høj faglighed, er det formidlerens primære opgave at tilføre deltagerne store mængder af viden. Skal du for alvor flytte dine medarbejdere, kunder, medlemmer eller borgere, så er din opgave i høj grad, at motivere deltagerne til handling, og det sker – alt andet lige – meget bedre, når antallet af pointer og viden sænkes og du i stedet bruger kalorierne på at kredse om de enkelte pointer ved at variere formen, deltagerinvolveringen og dermed den følelse og relevans du frembringer i den enkelte deltager og kollektivt i rummet.


HVAD KAN JEG ANTAGE, AT CROWDEN VED I FORVEJEN?

Jeg vil til enhver tid anbefale, at man aldrig antager at deltagerne ved for meget. Der findes ikke noget værre, end at overvære en formidler, der gentagne gange refererer til noget, som han/hun tydeligvis vurderer, at man bør vide. Eller konstant siger, ”som i jo sikkert ved”. Modsat er et indlæg hvor den faglige indholdsdel er under vores niveau ligeledes en udfordring, med mindre det er stærkt motiverende.

Du kan selv gøre en ihærdig indsats for at få et solidt kendskab til din deltagergruppe. Find ud af præcis hvem dine deltagere er, så du så vidt muligt får et overbliv over gruppens homogenitet og behov. Er du i tvivl om det faglige niveau hos dine deltagere og dermed hvor du skal lægge dit faglige niveau, så kan du altid interviewe en række deltagere på forhånd. Det giver dig en række fordele ift. at tilrettelægge dit indlæg og gøre det nærværende i selve afholdelsen.


At forhåndsinterviewe deltagere vil i langt de fleste tilfælde give dig følgende fordele:

  • Du får ny aktuel viden om og fra de kommende deltagere.
  • Du hører om præcis deres eksakte udfordringer, tanker og muligheder.
  • Du får konkrete eksempler, som du kan bruge i dit indlæg.
  • Du får muligheden for at gøre det mere nærværende og relevant, fordi du kan referere til dine konkrete interviewpersoner blandt deltagerne – og du kan indrage dem løbende i dit oplæg.
  • Du viser dine deltagere, at du ikke bare taler helt generelt på autopilot, men har gjort dig umage for at ramme præcis den virkelighed de befinder sig i.

Du kan næsten altid komme til at interview en eller flere deltagere, ofte er det et spørgsmål om du prioriterer at gøre det.

Kampen mellem det geniale eller banale har vi alle, men min erfaring er, at jo højere uddannelsesniveau vi har eller jo ”klogere” de deltagere vi skal møde er, jo oftere ryger vi i fælden, hvor vi bliver bange for at blive banale. Så har du udfordringen, så prøv at tilpasse dit indlæg ud fra tanken om, at det banale og det geniale er ikke modpoler, men derimod har den største effekt, når de går hånd i hånd.


OM ANDERS GISSELMANN:
Anders Gisselmann holder foredrag, workshops og kurser om præsentation, foredrag og formidling. Han har i 18 år bygget foredrag og præsentationer for en lang række eksperter, ledere, tv-folk og ikke mindst adskillige kommercielle foredragsholdere.
Se mere på www.andersgisselmann.dk