Anders Gisselmann, artikel til foredragsholdere og formidlere, Banal eller genial?

Fra banal til genial
– det klassiske paradoks for mange formidlere

Indlægget er skrevet på baggrund af dette relevante og evigt aktuelle spørgsmål fra Ledelsesrådgiver og Coach, Anne Frost – https://www.linkedin.com/in/annefrostdk/.

”Hvordan finder jeg balancen imellem ikke at være for banal, men heller ikke tale hen over hovedet på min crowd? Når jeg bygger et foredrag op, har jeg virkelig svært ved at finde ud af hvad jeg kan antage at crowden ved og hvad der kun er indlysende for mig og mine konkurrenter i faget?


Af Anders Gisselmann
www.andersgisselmann.dk

Frygten for at fremstå banal fylder meget hos de fleste mennesker, der skal præsentere eller holde foredrag.  Når vi hører den tåbelige floskel om, at mennesker er mere bange for at tale i offentlige forsamlinger end de er for at dø, så hænger der nøje sammen med, at frygten for at fremstå banal, stikker dybt hos rigtig mange. Faktisk fylder frygten præcis så meget i mange af os, at den forhindrer os i at få succes med vores præsentationer. Det er klassisk paradoks, der yder stort indflydelse på de valg og den forberedelse vi gør os, når vi skal afholde præsentationer.

Som foredragsholder og formidler har du en stor fordel, hvis du tør undlade at sætte det banale som modpol til det geniale. Banaliteten kan være en ligeså stor motor i et foredrag, som genialiteten – ja faktisk er det ofte det banale, der ender med at blive det geniale, brugbare og kulturskabende i foredrag og præsentationer. Måler vi deltagernes udbytte på en præsentation eller foredrag, vil du ofte score højere på både tilfredshed, læring og effekt/efterfølgende handling, hvis du har få skarpe pointer, som deltagerne kan huske, fremfor at have 20 pointer, hvor deltagerne selv skal trække essensen ud af indholdet og selv perspektivere til egen verden.

Mange formidlere der har en stor ekspertise og vidensbank at tale ud fra, ville få meget større succes, hvis de frem for at fokusere på at ville overbevise deltagerne om deres genialiteter, i stedet brugte en forførelsesstrategi, hvor det banale, uformelle, historiefortællende og involverende får lov til at fylde en større rolle. Det kræver mod, for vi skal gøre definitivt op med vores formidler-forfængelighed, som man med rette kane kalde paradokset. At fjerne mængden af viden og information kræver meget mere mod for de fleste end at øge mængden af viden og fjerne det man føler er banalt.

I vores forsøg på ikke at fremstå banale tilrettelægger vi ofte vores præsentationer og foredrag sådan, at vi starter med at fylde meget store mængder af viden ind som indhold, typisk ud fra tanken: ”Så kan de i hvert fald ikke sige, at jeg ikke ved noget”. Men kun i meget få tilfælde med meget høj faglighed, er det formidlerens primære opgave at tilføre deltagerne store mængder af viden. Skal du for alvor flytte dine medarbejdere, kunder, medlemmer eller borgere, så er din opgave i høj grad, at motivere deltagerne til handling, og det sker – alt andet lige – meget bedre, når antallet af pointer og viden sænkes og du i stedet bruger kalorierne på at kredse om de enkelte pointer ved at variere formen, deltagerinvolveringen og dermed den følelse og relevans du frembringer i den enkelte deltager og kollektivt i rummet.


HVAD KAN JEG ANTAGE, AT CROWDEN VED I FORVEJEN?

Jeg vil til enhver tid anbefale, at man aldrig antager at deltagerne ved for meget. Der findes ikke noget værre, end at overvære en formidler, der gentagne gange refererer til noget, som han/hun tydeligvis vurderer, at man bør vide. Eller konstant siger, ”som i jo sikkert ved”. Modsat er et indlæg hvor den faglige indholdsdel er under vores niveau ligeledes en udfordring, med mindre det er stærkt motiverende.

Du kan selv gøre en ihærdig indsats for at få et solidt kendskab til din deltagergruppe. Find ud af præcis hvem dine deltagere er, så du så vidt muligt får et overbliv over gruppens homogenitet og behov. Er du i tvivl om det faglige niveau hos dine deltagere og dermed hvor du skal lægge dit faglige niveau, så kan du altid interviewe en række deltagere på forhånd. Det giver dig en række fordele ift. at tilrettelægge dit indlæg og gøre det nærværende i selve afholdelsen.


At forhåndsinterviewe deltagere vil i langt de fleste tilfælde give dig følgende fordele:

  • Du får ny aktuel viden om og fra de kommende deltagere.
  • Du hører om præcis deres eksakte udfordringer, tanker og muligheder.
  • Du får konkrete eksempler, som du kan bruge i dit indlæg.
  • Du får muligheden for at gøre det mere nærværende og relevant, fordi du kan referere til dine konkrete interviewpersoner blandt deltagerne – og du kan indrage dem løbende i dit oplæg.
  • Du viser dine deltagere, at du ikke bare taler helt generelt på autopilot, men har gjort dig umage for at ramme præcis den virkelighed de befinder sig i.

Du kan næsten altid komme til at interview en eller flere deltagere, ofte er det et spørgsmål om du prioriterer at gøre det.

Kampen mellem det geniale eller banale har vi alle, men min erfaring er, at jo højere uddannelsesniveau vi har eller jo ”klogere” de deltagere vi skal møde er, jo oftere ryger vi i fælden, hvor vi bliver bange for at blive banale. Så har du udfordringen, så prøv at tilpasse dit indlæg ud fra tanken om, at det banale og det geniale er ikke modpoler, men derimod har den største effekt, når de går hånd i hånd.


OM ANDERS GISSELMANN:
Anders Gisselmann holder foredrag, workshops og kurser om præsentation, foredrag og formidling. Han har i 18 år bygget foredrag og præsentationer for en lang række eksperter, ledere, tv-folk og ikke mindst adskillige kommercielle foredragsholdere.
Se mere på www.andersgisselmann.dk 

Bliv hensigtsmæssigt præsenteret – det kan løfte dit foredrag markant.

De seneste år har jeg arbejdet målrettet med præsentationen af jer foredragsholdere og hvad der præcist bliver sagt om jer, inden I går på og møder jeres deltagere. I min optik er en god præsentation meget vigtigere end mange arrangører og foredragsholdere gør den til. Alt for ofte får foredragsholdere en direkte uhensigtsmæssig præsentation – eller slet ingen. Det betyder, at I ofte skal indlede jeres foredrag med at præsentere jer selv og forklare/ retfærdiggøre jeres tilstedeværelse, hvilket for deltagerne kan være et håbløs kedeligt anslag på et foredrag.

Holder du foredrag i lukkede fora – f.eks. ude på de danske arbejdspladser, så møder du ofte dine deltagere uden at de 1) ved hvem du er, kender din faglighed og hvad du står for – og 2) hvorfor netop du skal holde foredrag for dem om et givent emne. I lukkede fora er er der ofte mødepligt. Deltagerne er der således ikke på grund af dig, som det er tilfældet ved et åbent foredrag, hvor de typisk er der frivilligt og kommer med en forhåndsviden om 1) hvem du er og 2) emnet du holder foredrag om. De har på forhånd en interesse i både dig og emnet.

De lukkede fora kræver noget helt andet af dig som foredragsholder og her kan en stærk præsentation af dig fra opdragsgivers side gøre dit liv som foredragsholder meget nemmere. Det kan give deltagerne en bedre foredragsoplevelse og køberen en større værdi af foredraget. Simpelthen fordi det bliver skarpt præciseret, hvorfor deltagerne skal overvære foredraget (hvad er udfordringen – hvorfor har vi ringet til en foredragsholder) og dernæst hvem er foredragsholderen (alt det der kan give deltageren ro i maven på at du er den rette til at bidrage til løsningen af udfordringen).

Deltageren: ”Okay, hende der kan jeg godt være tryg ved. Det giver mening, at vi som medarbejdere her på lærerværelset skal overvære dette foredrag om forandring ifm. omstruktureringerne på vores skole.”

Modsat worst case udgangspunktet uden præsentation:

”Okay, hvem er hende der og hvorfor fanden skal vi “påduttes” et foredrag om forandring? Mener ledelsen ikke at vi kan finde ud af at forandre os eller hvad?”.

Tavse Ruth og Jørgen fra salg
– begge er uhensigtsmæssige til at præsentere dig


Det er ofte tilfældigt om en opdragsgiver ender med at få præsenteret deres foredragsholder eller ej. Samtidig er kvaliteten af præsentationen mildest talt svingende. Vi har alle oplevet den tavse Ruth, der har stået for selve arrangementet og bookingen af foredragsholderen. Ud fra en mærkelig logik er det så også hende, der skal byde deltagere og foredragsholdere velkommen. Problemet for Ruth er blot, at hun mildest talt hader at stille sig op foran andre mennesker. Når hun skal præsentere dig som foredragsholder, ”glemmer” hun derfor at præsentere dig. Samtidig  misser hun muligheden for at give deltagerne en plausibel forklaring på, hvorfor netop du skal holde foredrag og hvorfor du er blevet hentet ind til at holde foredraget. Resultatet bliver ofte, at Ruth sagte præsenterer dig uinspirerende og meningsløst i retning af:

”Ja, hej alle sammen. Vi har besøg af Pia Clausen i dag. Og Pia, du ved meget mere om dig selv, så vil du ikke bare præsentere dig selv?”…. (og det gør man så).

På samme måde kender vi alle sammen Jørgen fra marketing, der modsat Ruth, rigtig godt kan li´ at høre sig selv tale. Han har fået til opgave at præsentere dig og den får ikke for lidt. Ofte får den bare for lidt af det relevante, der kan give deltagerne tryghed, og for meget af det hjemmeproducerede spontane, som du ikke nødvendigvis ønsker at deltagerne skal høre lige inden du går på. Det er her vi møde udsagn som:

”Tak fordi I er kommet. Solen skinner og jeg siger til jer, det gør jeg også. Vi har nemlig fået besøg af dagens underholdende indslag, Pia”….(bum, så blev du med et forvandlet til et underholdningsindslag).

Tag ansvar for præsentationen af dig

Du undgår aldrig at opdragsgiverne vælger en Ruth eller en Jørgen til at præsentere dig. Du må derfor tage ansvar for at minimere risikoen for en dårlig præsentation. Det gør du ved at forhåndsproducere en tilpasset præsentation, der giver præcis dagens deltagergruppe tryghed – og som med stor sandsynlighed bliver læst op inden du går på. En gennemtænkt præsentation af dig, der giver dagens deltagerne den indledende ro i maven, der gør at du kan koncentrere dig om at holde foredrag – frem for at skulle forsvare din tilstedeværelse. Du kan nu forføre dine deltagere frem for at skulle overbevise dem om, hvorfor de skal acceptere din tilstedeværelse.

Rent praktisk er min anbefaling, at du forud for foredraget sender oplægget til præsentationen til opdragsgiveren og forklarer, at det er vigtigt for deltagerne, og dermed kvaliteten af foredraget, at din præsentation bliver læst op før foredraget. Det er bedre at det bliver læst op end at Jørgen freestyler og får sagt, at du er dagens underholdende indslag eller Ruth hopper over hvor gærdet er lavest. Du medbringer så en printet udgave af præsentationen, som du giver til rette vedkommende. Hvis du kan se, at det er en ”Ruth”, der skal læse den op, så forklar hende vigtigheden i at den bliver læst op, så det ikke bare bliver til en ”du kan præsentere dig selv”. Og på samme måde med Jørgen, gør det klart at præsentationen er gennemtænkt, så den giver deltagerne ro i maven. Det er vigtigt at indholdet er som beskrevet.

Præsentationen kan med fordel være skrevet, så den er nem for alle at læse op – uanset læseniveau.

De første 5 minutter i et foredrag er aldeles essentielle for stemningen under resten af foredraget og for deltagernes syn på dig og lyst til at engagere sig i foredraget. Det er helt fremme i åbningen, at de deltagerne finder ud af om du er formel/ uformel, teoretisk/praktisk – om det er meningen at de skal grine osv.

En god præsentation af dig, hjælper dig med at skabe præcis den åbning der effektivt og hurtigt åbner salens værste korslagte arme og giver en fælles referenceramme for deltagerne.

Hvad skal præsentationen indeholde?

Jeg anbefaler, at din præsentation min. indeholder 2 hovedelementer og 2 sekundære ting, og at den indholdsmæssigt altid tilpasses til den deltagergruppe du står over for. Du kan nemt tilpasse den til alle dine foredrag – det er nemt, når du først har talt med den pågældende opdragsgiver om deres deltagere.  Hvis du først har en god grundskabelon for præsentationen af dig, tager det max. 10 minutter at tilpasse denne og gøre den sprogligt lækker og logisk sammenhængende. Længden af præsentationen skal du ikke bekymre dig om – så længe du sikrer at alt indholdet er relevant for at løfte dig ift. deltagerne.

Hovedpunkt 1 – Hvad har du i bagagen
Her bliver deltagerne præsenteret for alt det CV-agtige, som kan være kedeligt at høre om, men som er vigtigt for at de hurtigt forstår at du er en kapacitet. Det kan være din uddannelse/er, dine praktiske erfaringer, dine eventuelle begrænsninger, dine OL medaljer, at du er autodidakt. Hvis du har “indrømmelser” eller lyserøde elefanter som vil være rare at få serveret eller punkteret, kan dette også ske i præsentationen. Taler du f.eks. om workslife balance, trivsel eller stress – uden at du selv har børn – så skal præsentationen bidrage til at deltagerne ikke hele foredraget sidder og tænker, “Hold nu kæft, han skulle prøve at komme hjem til os en tirsdag morgen hvor alt sejler i bleer, skolebøger og gymnastikstasker”.

Hovedpunkt 2 – Køberens ansvar og “hvorfor”
Både for dig som foredragsholder og for deltagerne er det vigtigt, at opdragsgiveren tager ansvar for – og uddybende forklarer deltagerne, hvorfor de har kontaktet dig. Hvad det er de gerne vil have, at du kommer og forvandler hos deltagerne. Skal du holde et foredrag om forandring, bliver dette alt andet lige en større succes, hvis opdragsgiveren før du går på, gør det klart hvorfor de har valgt at invitere dig – hvad er det for forandringer de mener, at du skal sætte fokus på. Udebliver dette vil nogle deltagere risikere at stå af helt fra start, fordi de simpelthen ikke er klar over, hvorfor du er der og hvordan de skal forholde sig til indholdet. Når foredrag mislykkes er det ofte fordi, at opdragsgiveren henter en foredragsholder ind for at “fikse” et problem, som deltagerne ikke er klar over, at de åbenbart er en del af.

Sekundært #1 – Spørgsmål under eller efter foredraget
Alt efter hvad du har lovet køberen ift. spørgsmål, kan det være relevant, at det i præsentationen bliver sagt, om deltagerne er velkomne til løbende at stille spørgsmål. For mange foredragsholdere er det hensigtsmæssigt, at arrangøren kort siger, “Jeg har aftalt med Pia, at I kan stille spørgsmål efter foredraget”. Det kan være svært at styre tiden og indholdet, hvis du har løbende spørgsmål gennem et foredrag. Modsat er deltagerinvolveringen essentiel i foredrag anno 2017 – men den kan jo heldigvis være meget andet end spørgsmål fra salen.

Sekundært #2 – Få et klap, når du går på
Uanset om du står over for 12 pædagoger i en børnehave eller 250 funktionærer i en kantine, så er det hensigtsmæssigt, at deltagerne klapper af dig, når du går på. Det kan præsentationen sikre. Du laver blot en outro på præsentationen, der  lyder noget i retning af, “Giv en varm hånd til dagens foredragsholder… Pia Clausen”. 

Og ja ovenstående er selvfølgelig et eksempel på en helt optimal præsentation, hvor alt klapper og opdragsgiver forstår, at præsentationen ikke er til for at du skal sole dig i den, men har til formål at øge deltagerudbyttet. Virkeligheden kan se anderledes ud, men hvis ikke du selv bidrager til at øge sandsynligheden for at blive optimalt præsenteret, så vil vi også i morgen og de kommende år se masser af uhensigtsmæssige præsentationer af foredragsholdere. Det er ærgeligt for det er med til at sænke både køberens og deltagernes værdi af foredraget.

Af Anders Gisselmann, foredragsrådgiver
www.andersgisselmann.dk

Den ensomme foredragsholder

Rigtig mange foredragsholdere bruger deres arbejdsliv på at turnere rundt blandt landets virksomheder og institutioner for at tale om motivation, arbejdsglæde, medarbejdertrivsel og godt kollegaskab. Men hvordan står det egentlig til med arbejdstrivslen blandt foredragsholderne selv?  

Den anerkendte og veletablerede foredragsholder, mentaltræner og olympiske guldvinder, Søren Holmgren, lavede forleden en Facebook-opdatering, som ikke ligner dem, han plejer at lave. Første januar 2016 trækker han sig tilbage som foredragsholder. Ikke fordi han mangler bookinger eller spændende bookinger for den sags skyld. Søren Holmgren har de seneste seks år holdt flere end 800 foredrag, og han har for længst skabt sig et navn både på den nationale og den internationale scene.

Der er noget andet på spil her. Søren Holmgren stopper som foredragsholder, fordi han ikke længere mener, at jobbet giver ham det, han søger i et arbejde. På Facebook skriver han:

“Årsagen til min beslutning er, at jeg nu vil fokusere på længerevarende forløb med fokus på performancekultur. Jeg vil indgå som konsulent i virksomheder, som vil udvikle ledelsen, organisationen, salgsafdelingen eller lignende,” skriver Søren Holmgren og uddyber i et interview med One2speak:

“Jeg mistede mig selv i rollen som fuldtidsforedragsholder. Jeg savnede at se effekten af mit arbejde, for det kan være svært som foredragsholder, hvor du bliver hevet ind fra sidelinjen, holder dit foredrag, for derefter at være vej ud af døren igen på vej til det næste. I perioder var jeg oppe på fire foredrag om dagen. Derudover har jeg indset, hvor vigtigt det er med faste kolleger og de langvarige sociale relationer, og dem har du ikke som foredragsholder. Du har kun dig selv,” siger han.

Foredragsholderens motivation

At en velrenommeret, vellidt og kompetent foredragsholder som Søren Holmgren vælger at sadle om, overrasker ikke One2speaks rådgiver Anders Gisselmann. For tilværelsen som foredragsholder kan være meget ensom, og den kræver afsavn:

“Jeg tager hatten af for den beslutning, Søren Holmgren har truffet. Jeg forstår den til fulde, og jeg ville ønske, at flere foredragsholdere ville gøre det samme, når de føler sig metaltrætte. Mange succesfulde foredragsholdere ville utvivlsomt gøre det, hvis de havde råd til det. Problemet er, at de har foredrag som deres altoverskyggende indtægtskilde, og de har derfor ikke råd til at træffe en sådan beslutning,” siger Anders Gisselmann og fortsætter:

“I perioder taber man pusten som foredragsholder. Man føler sig som et omrejsende cirkus på vej til et foredrag, for umiddelbart derefter at være på vej til et nyt. Ofte udebliver refleksionen, og man får ikke fulgt op på deltagerne – og som Søren Holmgren beskriver, så taber man nemt perspektivet. Giver det overhovedet mening, at jeg er så meget på landevejene? Ja, der er penge i det – men får deltagerne noget ud af det?”

Trivsel og ensomhed

Foredragsholdere med mange foredrag i kalenderen oplever i perioder at føle sig meget alene i verden. De bruger ekstremt mange timer på transport, og når de kommer hjem fra en lang foredragstur, oplever mange et tomrum, fra det øjeblik de træder ind af døren hjemme – hvad enten de bor alene eller har en familie:

”For foredragsholdere, der gerne vil have flere foredrag i kalenderen, kan det lyde helt tåbeligt, at det kan ende med sådanne følelser. De har mod på alt og et scenarie om, at det kan blive for meget synes helt urealistisk,” siger Anders Gisselmann.

Ifølge Anders Gisselmann kommer de hårde perioder som foredragsholder ofte snigende, og pludselig står man midt i en svær arbejdshverdag, som er langt fra det, man forventede, dengang da bookinger ikke bare kom væltende ind:

“Forvandlingen kommer, uden man opdager det. Det bliver en selvfølgelighed, at der er mange foredrag i kalenderen. Pludselig er der gået et år, og man opdager, hvor meget tid, man har brugt alene i sin bil eller i toget, og at man har set familien mindre, end man burde. Bogen man troede, man kunne nå at skrive, har man ikke taget hul på, og når man kigger i sin kalender, har man allerede 32 ture over Storebælt ‘at glæde sig til’,” siger han.

Vigtigt med faste rammer

Én af dem som både har oplevet op- og nedturene som foredragsholder er Rune Strøm. Hvert år holder han rigtig mange foredrag om effektiv kommunikation og konflikthåndtering, og han kan sagtens nikke genkendende til udfordringerne, som følger med tilværelsen som fuldtids foredragsholder:

“Jeg har haft perioder, hvor jeg synes det har været utrolig svært og ensomt at være foredragsholder. For du har ingen fast base med kolleger, du kan betro dig fuldt ud til. Det går jo ligesom ikke rigtigt at indlede et foredrag med ordene ‘Hej med jer. Jeg har det ad helvedes til i dag!’. Forventningen er, at du skal præstere dit ypperste hver eneste dag, og hvis man ikke arbejder med sig selv, kan det nemt skabe enorm usikkerhed,” siger Rune Strøm, der oprindeligt er uddannet pædagog og tidligere har været souschef i en SFO.

Rune Strøm har intet ønske om at virke utaknemmelig, og han føler sig enormt privilegeret over, at han som foredragsholder har muligheden for at inspirere mennesker med budskaber, som ligger ham selv meget nært.

Men erfaringerne har alligevel lært ham, hvor vigtigt det er, at man som foredragsholder med et ønske om at være langtidsholdbar også husker sin egen trivsel. At man er meget bevidst om at lytte til sig selv, og at man tør handle på sine følelser og behov:

“Det kan være meget svært at sige nej til en booking, for som foredragsholder ved man jo godt, at denne ene ekstra booking potentielt kan kaste fem nye af sig. Men flere nedture har lært mig, at den går altså ikke længere. Jeg har lært, at jeg er nødt til at lukke min kalender i perioder, at holde weekend og ferier, som så mange andre gør det. Det handler både om mine individuelle behov, men også om de behov, vi har sammen i familien.”

Tal om det svære

Samtidig har Rune Strøm oplevet værdi i at udveksle erfaringer med andre foredragsholdere. Ikke kun om de store følelser, ensomheden og forventningspresset men også om de bittesmå ting, som sker i løbet af foredraget. Ofte er det nemlig dem, som fylder allermest:

“På turen hjem i bilen sidder du alene med alle oplevelserne og indtrykkene, og det kan være meget svært at ryste dén ene utilfredse deltager ud af hovedet. Hvad var der egentlig galt med ham? Det er sådanne tanker, som bedst kommer ud af systemet, hvis de bliver kommunikeret ud,” siger Rune Strøm.

One2speaks rådgiver Anders Gisselmann er enig med Rune Strøm i, at åben og ærlig kommunikation i høj grad er vejen frem for foredragsholderen, der vil holde sig langtidsholdbar i en på mange måder ensom branche:

“Det er vigtigt at handle så snart, man mærker ulysten til at holde foredrag. Så snart man mærker, at det bliver tungere at tage af sted hjemmefra, og så snart man føler sig mere drænet end normalt. Tal med nogen om det, når disse følelser og stemninger presser sig på. Manglende motivation og følelsen af ikke at slå til, vil ramme alle foredragsholdere indimellem. Og min klare erfaring er, at ‘krisen’ bedst forsvinder igen, hvis man som foredragsholder er meget åben – både overfor ligesindede foredragsholdere og i særdeleshed overfor familien hjemme,” siger Anders Gisselmann.

Artiklens forfatter
Rasmus Futtrup Kjær, journalist hos One2speak
Rasmus@one2speak.dk

Foredragsholderens Førstehjælper

Siden 2000 har One2speak arbejdet intensivt med udviklingen af foredrag og præsentationer. Vi har arbejdet med et utal af profiler – kendte som ukendte indenfor stort set alle tænkelige emner og fag. Er du foredragsholder hjælper vi dig kommercielt med at skabe et navn, et manuskript og vi udvikler dit foredrag og giver dig feedback på det.

Du kan også booke os til rådgivning, undervisning og foredrag på offentlige og private arbejspladser – ligesom vi jævnligt afholder workshop og kurser med åben tilmelding – målrettet enten kommercielle foredragsholdere eller ledere/ medarbejdere/ fagpersoner. 

Vi tilbyder engageret og underholdende undervisning baseret på den erfaring og analyse vi har lavet på mange hundrede foredrag og præsentationer, hvor vi selv har skrevet eller co-skrevet rigtig mange af disse.

Du er altid velkommen til at kontakte os for uforpligtende forespørgsler.

Bedste hilsner
Anders Gisselmann
Tlf. +45 20 15 92 58
Anders@one2speak.dk 

2018 kræver dit “all in” som foredragsholder

Der er langt flere frustrerede end lykkelige foredragsholdere. Vil du være én af dem, der vinder på markedet i 2018, så skal du investere tid og kræfter på flere områder. Journalist & PR-rådgiver Rasmus Kjær har spurgt mig, hvad jeg mener, vil give dig succes som foredragsholder i 2018.


Af Rasmus Kjær, journalist & PR-rådgiver


Q&A

Rasmus: Anders, nu har du i snart 18 år beskæftiget dig med foredragsmarkedet, og du har rådgivet nogle af de absolut stærkeste profiler, vi har herhjemme. Derfor tænker jeg også, at du må være den helt rette at stille det – utaknemmeligt store – spørgsmål: Hvad kan foredragsholderne forvente sig af markedet i 2018.

Anders: ”For mig tyder alt på, at markedet – overordnet set – vil forblive gunstigt i 2018. Det gælder både de åbne og lukkede foredrag. Foredragene med åben tilmelding bliver båret frem af danskernes store kærlighed til det autentiske foredrag. Opturen ser vi også på de offentlige og private arbejdspladser. Samfundsøkonomisk går det godt i Danmark og selvom foredragskøberne herhjemme aldrig rigtigt har interesseret sig for at måle effekten af de foredrag, de booker, så er det tydeligt, at de fortsat ser foredragene som et vigtigt kulturskabende element for ledere og medarbejdere. De foredragsholdere, der sætter et aftryk, som medarbejderne reelt kan bruge til noget efterfølgende, vil også i 2018 blive genbooket i stor stil.”

“Men sandheden er også, at din succes som foredragsholder handler om meget mere end ’blot’ at holde et godt foredrag. Mange foredragsholdere knækker nakken, fordi de mangler den forståelse. Mit store ønske er derfor også, at endnu flere foredragsholdere i 2018 vil begynde at tage den kommercielle del af dét at være foredragsholder meget mere alvorligt. Det vil spare mange foredragsholderne for en masse fortvivlelse og give dem et mere ærligt og realistisk billede af deres egen berettigelse som foredragsholdere.”

Rasmus: Kan du uddybe det?

Anders: Det at holde gode foredrag er selvfølgelig et afgørende fundament, men hvis du ikke arbejder målrettet med at vise dine potentielle købere, at du eksisterer, ja så er det kun én ting, der er helt sikkert: Så holder du ikke længe i gamet. Du får ganske enkelt ikke foden indenfor. Vil du have succes som foredragsholder, er du nødt til at være kommerciel og vide, hvor du passer ind. Har du din plads på det åbne marked, er du bedst i det lukkede regi – som foredragsholder på offentlig eller private arbejdspladser? Seriøse foredragsholdere laver fravalg, fordi det hjælper dem med at holde fokus og finde en klar niche, så de bliver mest muligt relevante for udvalgte potentielle købere. Sandheden er nemlig også, at foredragsmarkedet er præget af et markant overudbud af foredragsholdere. Udefra kan det se ud som om, at alle får en bid af kagen, men sådan forholder det sig langt fra. Der findes en kæmpe gruppe af ’hvilende’ foredragsholdere, som godt nok kalder sig foredragsholdere, men sjældent eller aldrig holder foredrag.”

“Groft sagt kan man sige, at de taber slaget til de succesfulde foredragsholdere, der går “all in”, tager ansvar og har et kommercielt proaktivt mindset”, forklarer Anders Gisselmann.

Rasmus: Det lyder til at være et kolossalt hårdt arbejde at blive eftertragtet foredragsholder. Kan du løfte sløret for nogle af de vigtigste indsatsområder?

Anders: ”Det er hårdt arbejde! Og ærlig talt synes jeg det er på tide, at mange flere foredragsholdere indser dette. Jeg møder fortsat foredragsholdere, der mener, at markedet SKAL købe deres foredrag. At få kommerciel succes som foredragsholder kræver, at du gør dig umage og bruger en masse kræfter på at påvirke markedet – det gælder både for nye foredragsholdere, der vil ind på markedet og de etablerede, der vil opretholde en position eller skubbe mere på. Der er mange kommercielle knapper, du kan skrue på, og du skal helst skrue på flere af dem. Som seriøs foredragsholder har du opbygget dit eget ’foredragsunivers’ – en hjemmeside – som du bruger til at skabe følgeskab. Her kan du trække din målgruppe ind med f.eks. blogindlæg og nyhedsbreve, som du gør dig umage med aktivt at holde i live ved at producere relevant og givende indhold til din målgruppe. Kontinuerligt, hele året rundt! Du har samtidig fingeren på pulsen ift. til dit emne, du har klare holdninger, du tør bruge til at adskille dig – også i medierne, som du også skaber kontakt til. Du tænker hele tiden indhold og trafik ind i dit univers! Det er selvfølgelig også dit foredragsunivers, du bruger til at give de potentielle købere tryghed, og det er her du præsenterer dine foredrag og dig selv som profil.

Rasmus: Så vedvarende synlighed er afgørende?

Anders: “Ja, og mange praktiserer det stikmodsatte – nemlig vedvarende usynlighed. Udover synlighed kræver øget afsætning for langt de fleste foredragsholdere, at de er villige til at arbejde med salg. At de griber knoglen, tager kontakt og skaber relationer. Kontinuerligt! Tro mig, der er et hav af foredragsholdere, som fortæller, at de kan og vil lave salg men aldrig nogensinde gør noget ved det. Jeg bruger ofte de direkte salgsindsatser til at vurdere, hvor meget en foredragsholder vil det her. Vil du være foredragsholder, eller er du bare fascineret af tanken om, at du kan kalde dig det?”

Rasmus: Men det her med salget – kan foredragsbureauerne ikke bare tage sig af den del, så kan foredragsholderne jo alene bekymre sig om at holde gode foredrag?

Anders: “Det korte svar er, at et foredragsbureau meget hurtigt ender som en kæmpe sovepude for langt hovedparten af dem, der ikke i forvejen har skabt et træk i markedet efter deres foredrag. Dem, der ikke er synlige i medierne, laver TV eller har et stærkt univers og selv kommunikerer direkte til målgruppen. Det kræver selvfølgelig en uddybning: I Danmark er der kun et bureau, som for alvor, kan gøre noget for dig, hvis du ikke har et træk i forvejen: Athenas, der også ejer Forfatterforedrag. Athenas-forfatterforedrag er mange gange større end noget andet bureau. De har mange dygtige ansatte, ekspanderer, har store salgsmuskler og er fortsat frontløberne på den digitale markedsføring. Samtidig har de salgsdatabaserne, så de kan lave effektivt kampagnesalg for deres nye og eksisterende foredragsholdere. Men selvom Athenas-Forfatterforedrag er markedets klart største, så er det alligevel et meget begrænset antal foredragsholdere, som de aktivt kan sælge.”

Rasmus: Og de mindre bureauer kan ikke skabe værdi for foredragsholderne?

Anders: “Det kan de måske, hvis du fx mangler et bureau til at administrere dine bookinger og udvikle indhold med dig mv. Men de vil meget sjældent kunne skabe et egentligt træk – eller et stærkt salg, hvis du som foredragsholder ikke selv skubber på med synlighed og direkte salg. Og her er problemet: Bureauerne bliver brugt til ansvarsfralæggelse – og som et argument for ikke selv at tage ansvar på den kommercielle del. I takt med at overudbuddet de senere år er eksploderet, har jeg gentagne gange advaret mod at falde i søvn på bureauernes lange liste af foredragsholdere – og alligevel ser jeg det ske igen og igen bland de foredragsholdere, som jeg løbende er i dialog med.”

Rasmus: Så hvordan vil du helt kort sammenfatte den succesfulde foredragsholder anno 2018?

Anders:  “Med et ”all in”! Halvhjertede indsatser bliver ikke belønnet i 2018. Hverken i X-factor eller blandt foredragsholdere!”

____

 

Anders Gisselmann har i mange år blogget om vejen til succesfuld, kommerciel foredragsholder.

Læs bl.a. hvordan du finder din niche:
”Find din niche som foredragsholder”

Eller hvorfor du skal skrue ned for frygten for at fremstå banal:
”Fra banal til genial – det klassiske paradoks for mange formidlere”