Blog

Å bygge op et foredrag er en kreativ prosess

Artikkel på norsk av Anders Gisselmann, Internasjonal foredragsrådgiver

Alt etter som hvor du begynner og ender, kan oppbyggingen av et engasjerende foredrag lett strekke seg over både halve og hele år. I prinsippet skal du passe på med å noensinne se foredraget ditt som “helt ferdig”. Du må gjerne føle at “det er perfekt”, men du bør alltid sørge for å utvikle både form og innhold.

Tålmodighet er en dyd når det gjelder oppbyggingen og arbeidet med foredraget ditt. Det er svært få som setter seg ned i en uke og deretter har det perfekte foredraget. Med det mener jeg egentlige foredrag, ikke ordinære PowerPoint-presentasjoner som kan tas ut av skuffen når det er nødvendig.

De fleste foredrag som ender opp med å være svært gode, utvikler seg over tid. Ofte ender de, både innholds- og formmessig, et annet sted enn man først trodde. Og det er helt logisk – du er jo i gang med å finne opp noe unikt som du på forhånd ikke ante at eksisterte.

Smaken av maten blir bedre, når man gir den tid til å finne nyansene. På samme måte er tid en altavgjørende faktor når du skal utvikle foredraget ditt. Tid betyr ofte kvalitet. Tid er ensbetydende med at man får ryddet av veien de verste klisjeene og banalitetene, og tid er samtidig en mulighet for at man er i løpende utvikling.

I den prosessen det er å bygge opp et godt foredrag, er det særdeles viktig å akseptere at prosessen vil føles fastlåst. Du opplever tvil – og er du ny foredragsholder som aldri har bygget opp et foredrag før, begynner du muligens å lure på om du overhodet vil holde foredrag… Er foredraget mitt i det hele tatt relevant? Har jeg nok på hjertet, eller er det bare banaliteter? Du kommer til å tvile på om det virkelig er substans i det materialet du sitter med. Slik tvil er helt naturlig. Hvis du ikke møter på tvil i prosessen, så kan du være nesten sikker på at foredraget ditt møter utfordringer senere. Tvil er en naturlig del av enhver kreativ prosess, og du unngår den verste hodepinen hvis du aksepterer at slik er det bare.

Alle som er vant til å arbeide med kreative prosesser, vet at man aldri unngår dager med stor frustrasjon. Når jeg starter et forløp med en foredragsholder, hvor vi skal forme et nytt foredrag får vi ofte en flying start. Den første og andre brainstormingen er ofte forrykende. Vi konkluderer med at det er mye innhold og mange poenger. Humøret er høyt. Vi når så til det punktet hvor foredraget skal struktureres og hovedpoengene skal defineres. Den delen er typisk også smertefri, for det er fortsatt svært overordnet. Utfordringene kommer typisk når vi skal ned å arbeide med de enkelte poengene og de konkrete fortellingene. Da kommer tvilen. Nå som det gikk så godt, og plutselig er stemningen en helt annen og de stående ovasjonene er svært langt borte. Da får jeg ofte spørsmålet, “tror du fremdeles på dette, Anders? For jeg synes det hele flyter.”

Og ja, jammen flyter det! Husk at du skal finne opp noe som ikke eksisterer. Hvis det allerede eksisterer så er du i gang med å kopiere en annen, og det vil jeg på det sterkeste fraråde! Jeg vil ikke si, at jeg elsker det når prosessen stopper opp. Men etterhvert vet jeg hvorfor foredragsholdere føler at prosessen stagnerer og hva vi skal gjøre for å få den skjønne fornemmelsen av å igjen ha “land i sikte”.

Sett med mine øyne, skal du virkelig tørre “å la det flyte” når du utvikler foredragene dine. Jeg har aldri medvirket til å skape et godt foredrag fra A til Å, uten at enten foredragsholderen eller jeg selv har vært ute på dypt vann. I den kreative prosessen skal man tørre å sette alle seil, kaste kompasset i vannet og gi seg selv tid. Man skal la seg drive av vinden og møte all den inspirasjon som treffer en. Du kjenner helt sikkert fornemmelsen, enten du brainstormer med deg selv eller en annen. Man opplever en flott flow-tilstand, hvor ideer og inspirasjon flyr inn i hodet på en. De ideene som kommer til deg virker nærmest geniale, og troen på at man holder på å skape et helt unikt foredrag økes. Man stopper arbeidet og er helt på topp.

Neste morgen våkner man – og PANG – så er tvilen der igjen. Nå med fornyet styrke. Man setter seg og leser gårsdagens geniale brainstorm-notater, som nå virker aldeles banale og usammenhengende. “Hvordan f… kunne jeg tro, at det er noen andre som gidder å høre på dette?” Så må man opp på hesten igjen. Det er ikke noe annet å gjøre.

Mange foredragsholdere som har suksess med bookingen sin, får aldri laget et helt nytt foredrag. Selv om de proklamerer at de er klare med et nytt foredrag, så blir det ofte en replikasjon av det gamle. Simpelthen fordi de ikke setter av den nødvendige tiden til å skape nytt innhold. Greit nok, men også risikabelt slik jeg ser det, men det er en annen diskusjon.

Som jeg innledet med å skrive, skal du være forsiktig med å betrakte foredraget ditt som ferdigutviklet. Mange ting bør justeres løpende. Ikke minst skal du alltid, proaktivt, søke deltakernes og kjøpernes ærlige meninger og feedback. La dem vite at du gjerne vil ha deres reelle kritikk og ideer til forbedring.

Mye av magien i utviklingen av ditt foredrag, skjer først når du har vært ute og holdt det noen ganger. Når du først er ute og holder ditt foredrag, så får du mye inspirasjon fra deltakerne dine. Heretter behøver ikke utviklingen av foredraget ditt å være radikal. Du behøver ikke søke følelsen av at “alt flyter” igjen, men sørg for enten å legge fra kai i ny og ne og seil mot ny inspirasjon.

Alternativt er det alltid en god ide å leie et helikopter og fly opp og se foredraget ditt fra oven. Er det der hvor du synes at det skal være, eller skal du ned og justere på innholdet, formen, interaksjonen eller noe annet?

Møt Anders Gisselmann i Oslo 21. april 2017 – Bygg engasjerende foredrag – 1-dags kurs for norske foredragsholdere

Citater i foredrag

Blandt foredragsholdere er det særdeles populært at bruge andres citater. Det skyldes selvfølgelig at gode citater meget skarpt indrammer pointer og forståelser, som er lette for deltagerne at forholde sig til.

Jeg siger ikke, at det aldrig kan være relevant med et citat. Jeg ser bare mange foredragsholdere, for hvem brugen af citater har en uhensigtsmæssig effekt. Det, der faktisk er et godt citat eller et godt ordsprog, ender nemt med at blive en floskel, når en foredragsholder bruger det til at inspirere andre.

Når man som foredragsholder bruger andres citater, skal man være klar over, at man bevæger sig væk fra at være original. I stedet for at citere andre mennesker 5-6 gange i et foredrag, så skulle du selv finde på noget genialt. Du kan sætte dig som mål, at du laver noget der er så originalt og godt, at andre begynder at citere og kopiere dig. Det er sjovere – og giver langt større respekt hos dine købere og deltagere. Samtidig har det en helt anderledes langtidseffekt. Et citat eller begreb som du selv har opfundet giver helt andre muligheder. Det kan sagtens være et eksisterende begreb, som du tvister i en ny retning og kommer en ny term på. Bare husk, at dit aftryk skal kunne mærkes.

Formår du at skabe dit eget begreb, hvor man ikke er i tvivl om dit aftryk, så vil PR, salg og markedsføring pludselig blive meget sjovere – og genbookingerne på dine foredrag vil stige markant. Det er vel mere tilfredsstillende for alle, at det er dig og dine tanker, der bliver talt om – frem for at du står og taler om andres tanker?

Fra posen med de største floskler, er der ét citat der slår dem alle. Det citat har sit helt eget liv i foredragsverdenen. Jeg har set det i rigtig mange ordlyde og mange forskellige personer har været citeret. I de værste tilfælde har foredragsholderen sat sig selv på som ophavsmand. Vi taler selvfølgelig om peptalk citatet over dem alle (og jeg aner af gode grunde ikke, om det er korrekt og korrekt citeret);

”Du misser 100 % af de skud du ikke tager”
– Michael Jordan

Jeg har set flere forskellige sportsfolk og erhvervsfolk citeret for dette. Den sjoveste må næsten være Lars Larsen.

Anyway, jeg synes det er et tyndt citat. Ensidigt og naivt. Citatet er for mig lidt i retning af den joke som golfspillere finder umådeligt morsom, at sige til hinanden, når de står på greenen og den ene har puttet for kort, ”Du ved godt, at langt de fleste put, der er for korte, ikke går i hul?”.

Sidder du nu og tænker, ”Anders G. – du snakker og røven går”, så er her et link til en hjemmeside, hvor du kan downloade bunker af lignende citater: http://www.inspirational-quotes.info/

Prøv dem endelig af næste gang du holder foredrag. Søger du at være uoriginal, så lover jeg dig, at de alle virker.

Synes du det er svært at opfinde en ny begrebsverden til dit foredrag, fordi det er meget lettere at citere andre, så er her et trøste-citat fra mig 🙂

”Det nytter ikke at hænge med hovedet, hvis du står i lort til halsen”

Artiklens forfatter:
Anders Gisselmann
One2speak A/S

Drop dit mundlort når du holder foredrag

Drop dit mundlort, når du holder foredrag

”Godmorgen. Det er en fornøjelse for en mand som mig, at holde foredrag for en så stor forsamling af kvinder – bortset fra, at de fleste af jer er midaldrende”.

Sådan lød åbningen på et foredrag for 250 kvinder, der var på en hyggekonference og havde fået en dag væk fra kontoret. Foredragsholderens intention var bestemt ikke at fornærme sine deltagere – men det blev selvsagt resultatet af en åbningsreplik, som slet ikke var tænkt til ende. De kære kvinder var selvsagt fortørnede over at skulle lægge øre til noget så dumt – og foredragsholderen røg direkte i bad standing.

Efter foredraget undrede foredragsholderen sig over, at deltagerne ikke rigtig havde været med, som de ellers plejer at være.  Da jeg fortalte ham, hvad han havde sagt i sin åbning, sagde han – ”Nåh, men det var jo slet ikke det, jeg mente”.

No shit Sherlock – det må du så lige finde ud af, hvordan du forklarer til 250 kvinder – jeg tvivler på, de selv tager kontakt for at booke dig.

Dette er selvfølgelig et af de skarpere eksempler på det vrøvl, foredragsholdere nogen gange står og lukker ud på scenen. Eller skal vi kalde det, hvad det er, nemlig mundlort. Mundlort der opstår, når man er uforberedt eller kører alt for meget på rutinen og tror, at man er stor mester i improvisation eller sarkasme  – eller når man har glemt at kigge ud over forsamlingen af deltagere for at se, hvem det præcis er, man står over for.

Mundlort er en af årsagerne til at jeg er stor tilhænger af, at man som foredragsholder skriver et manuskript. Ikke fordi alle skal følge dette slavisk – det er et spørgsmål om temperament – men fordi man så har en udgave af foredraget, hvor man i det mindste ikke har skrevet sit mundlort ned. I stedet har man skrevet det, man agter at sige – og i tilfældet her skulle vore uheldige ven, jo blot have skrevet sin åbning ned grundigt. Aftenen inden foredraget vidste han jo godt, at han skulle være første speaker, og at der ville sidde 250 kvinder i salen. Havde han startet med denne åbning, var den time af hans liv, nok blevet noget nemmere og genbookingerne ville have været der – for han er en glimrende foredragsholder:

”Godmorgen. Det er en fornøjelse for en midaldrende mand som mig, at holde foredrag for en så stor forsamling af unge kvinder ”.

Generelt anbefaler jeg, at I passer meget på med at improvisere, når det gælder områder som nedenstående, hvor det du siger nemt fremkalder en negativ holdning hos mange af deltagerne:

* At sige noget nedladende om det andet køn
* At sige noget nedladende om andre foredragsholdere / konkurrenter
* At fortælle om din politiske overbevisning
* At fortælle om din ex-kones (u)fortræffeligheder
* Sarkasme, hvor du ikke har tænkt pointerne helt til ende
* At du hader hunde
* At Danmark er et lorteland
* At du kommer i tanke om en plat vittighed, du så alligevel ikke helt kan huske

Mundlort eliminerer du ved at skrive din åbning, dit manus og din afslutning – holde dig til din plan og så lade være med at falde for fristelsen om at ville sige noget spontant morsomt – for lige at få deltagerne til at grine højlydt.

Artiklen er skrevet af:
Anders Gisselmann

Find din niche

At finde en niche som foredragsholder, kan give dig en række markante fordele. Det vil gøre din kommunikation, salg og markedsføring mod dine købs og målgrupper mere effektiv. Samtidig vil det blive lettere for dig at få PR, positionere dig markant og på sigt skabe dig et markant brand som foredragsholder.

At finde en niche er specielt interessant for dig, der har et bredt foredragsemne som f.eks. motivation, stress, arbejdsglæde, ledelse, forandring o.lign. Det betyder nemlig, at du står i en situation, hvor du har mange konkurrenter, der konkurrerer om at løse de samme kunders udfordringer – ofte med de samme værktøjer, som du selv råder over. Det kan være uddannelser i Coaching, NLP, Enneagrammet osv.

Du kan med fordel fokusere på at forfine både dit emne og din målgruppe, så du i stedet for at skyde med tilfældige spredehagl – skyder med skarpe projektiler, der rammer hårdt lige i bullseye.

Et eksempel på fokusering

Lad os antage, at du holder foredrag om motivation. I så fald har du rigtig mange konkurrenter. Min anbefaling er, at du sætter dig ned en hel dag, en uge, eller hvad det kræver for dig, og udelukkende brainstormer på, hvor du rent faktisk har dine styrker, og hvad du brænder for at holde foredrag om. Du kan med fordel få andre til at hjælpe dig med at udpege disse. De områder hvor andre mener, at du har styrker – og du selv er enig i dette – det er formentligt de områder, som du bør fokusere på. Bruger du andre til at sparre med dig, skal det være personer, der ærligt tør udfordre dig.

Næste skridt kan være, at lave en realistisk vurdering af emnet. Er der købere til emnet/ foredraget. Hvis du finder frem til at dit fokus område skal være motivation af offentlige ansatte, så skal du spørge dig selv, om der vitterligt er et behov hos de offentlige virksomheder, for at købe foredrag, der kan motivere deres ansatte? Det må man sige, at der helt sikkert er.

For dig betyder dette, at du skal et niveau længere ned i det, som jeg har valgt at kalde ”Niche-modellen”. Du starter med et helt overordnet emne, og snævrer det løbende ind, så du til sidst nærmest er i tvivl om, hvorvidt der i det hele taget er en målgruppe for dit foredrag.

Nedenfor kan du se et eksempel på brug af modellen med udgangspunkt i emnet motivation:

Niveau 1
Overordnet emneområde:
Motivation
Niveau 2
Overordnet målgruppe:
Motivation af medarbejdere
Niveau 3
Fokuseret målgruppe:
Motivation af offentlige medarbejdere
Niveau 4
Fag-fokuseret målgruppe:
Motivation af offentlige medarbejdere i hjemmeplejen
Niveau 5
Detail-fokuseret målgruppe:
Motivation af SOSU assistenter
Niveau 6
Geografi, køn, alder mv.:
Motivation af mandlige SOSU assistenter i Jylland

Niche-modellen for foredragsholdere (Anders Gisselmann, 2009)

Ovenstående eksempel tager udgangspunkt i foredragsholderen Anna, der ønsker at holde foredrag/ peptalks om motivation. Anna har ingen erfaring med at arbejde med ledere, så den første indsnævring hun laver er, at det er medarbejdere, som hun gerne vil i marken og motivere.

Hele sit liv har Anna arbejdet indenfor det offentlige, og et medlem fra hendes netværk har fortalt hende, at der er stor forskel på, hvordan der arbejdes i private – og i offentlige virksomheder. Hun beslutter, at det er offentlige medarbejdere hun vil motivere.

Offentlige ansatte er der rigtig mange af, ergo må der være mange andre foredragsholdere, der går efter dette segment, tænker hun. ”Mon ikke jeg skal indsnævre yderligere?”, er hendes refleksion.

Annas mand er ansat i den samme kommune, som Anna længe har været ansat i. Han er leder af den lokale genbrugsstation, og ud fra de røverhistorier han fortæller, så er det en helt anden tone og et helt andet arbejdsmiljø, der hersker på genbrugsstationen, end den hun er vant til fra hendes afdeling.

Hun indsnævrer derfor sit område i retning af en bestemt gruppe af offentlige medarbejdere – nemlig dem i hjemmeplejen. Hun har selv været leder af to forskellige afdelinger i den kommunale hjemmepleje og har i en årrække arbejdet som leder, hvor en del af arbejdet bestod i at motivere medarbejderne.

Anna er nu langt med at indsnævre sit område – motivation. Hun beslutter sig for, at hendes målgruppe er medarbejdere i hjemmeplejen. Hun håber, at indsnævringen betyder, at hun nu lettere kan kontakte de rigtige medarbejdere i forskellige kommuner – at købegruppen er ledelsen i hjemmeplejen.

Anna kunne også have valgt at gå endnu et skridt ned i niche-modellen. Hvorvidt dette er nødvendigt, er ofte et spørgsmål om, antallet af konkurrerende foredragsholdere – og antallet af potentielle købere. Ser man på eksemplet her, så er det slet ikke nogen dårlig ide, at have en så defineret målgruppe som niveau 5 viser, for der findes rigtig mange SOSU assistenter der skal motiveres, og hvis du går direkte ud og fortæller købegruppen, at du er ekspert i at motivere SOSU assistenter, så vil du have en enorm fordel i kampen mod dine konkurrenter, der fortæller om motivation uden at have defineret en målgruppe.

Anna har muligheden for at indsnævre yderligere i sin målgruppe. På niveau 6 kan hun f.eks. fokusere på et geografisk område, køn, alder osv.

Set ud fra min stol, har Anna gjort det helt rigtige. Hun har fundet sin niche med udgangspunkt i noget hun er god til, og formentligt også noget hun er villig til at blive endnu bedre til. Hun har både en praktisk og teoretisk erfaring, som giver hende et forspring i forhold til hendes konkurrenter.

Det er en meget vigtig pointe, at du skal være kompetent på det område/ den niche du vælger – ellers bliver du meget nemt en døgnflue. At have en langsigtet og unik strategi som foredragsholder, virker langt bedre, end hvis du løber efter en ny bold, hver gang et nyt super trendy emne melder sig på banen. Der er mange der løber rundt og skyder til nye bolde konstant, uden at vide i hvilken retning målet står. Hvis du fokuserer længe nok, vil du stå alene i den modsatte ende af banen – en meter fra mål, og få netmaskerne til at synge, hvér gang du skyder.

Find et unikt emne – som bliver DIT niche emne

Hvis du ikke mener, at det rigtige for dig er, at indsnævre din målgruppe, så kan du i stedet gå målrettet efter et emne, som du tror på vil blive stærkt efterspurgt i fremtiden, og hvor du kommer til at fremstå som ”opfinderen” af emnet.

Også når du vælger emne, skal du være realistisk omkring din købegruppe. Jo flere foredrag du ønsker at holde, jo mere realistisk skal du være omkring dit emnes potentielle købegruppe.

Det nytter selvklart ikke noget at vælge emnet ”Tropiske fisk”, sat ind i niche-modellens niveau 6. Foredrag om tropiske fisk for mandlige SOSU-assistenter i Nordjylland, lugter ikke rigtig af succes.

Adskillige foredragsholdere har de senere år bevist, at der kan skabes nicher både på emnet og på målgruppen.

En af dem er foredragsholderen Torben Wiese. For år tilbage satte han sig for, at han ville være manden kunderne tænkte på, når nøgleordet var vaner.  Han er efterfølgende gået benhårdt efter dette – og resultatet er imponerende.

Han har bygget et helt univers op omkring begrebet. Han har lavet bl.a. skabt ”Vanebryderuddannelsen”, og på ”Vanebryderdagen” uddeler han nu hver gang ”Vanebryderprisen”, som giver ham en rigtig god omgang PR hvert år.

Hans vedholdende fokus på ét emne, betyder i dag, at når en journalist slår op i sin database eller Google og skal vide noget om vaner, vanetænkning, sådan bryder du vaner – så er det Torben, der popper op som den første.

Emnet vaner har samtidig den fordel, at hvad enten det går godt eller skidt i samfundet eller hos virksomhederne, så er det et emne, som medarbejderne altid vil have behov for at rette fokus på.

Min konklusion er således, at alt den tid du investerer i at finde din niche, (når du går i gang som foredragsholder eller i en re-branding proces), betaler sig hjem mange gange i det lange løb. Det kræver at du finder ud af hvad du brænder for at holde foredrag om, hvor i dette felt du har dine styrker, sætter dig et realistisk mål, lægger en plan for at nå dette, og så ellers knokler røven ud af bukserne for at indfri dette.

Artiklens forfatter:
Anders Gisselmann
One2speak A/S

Artikel til foredragsholdere og formidlere. Fra Banal til Genial

Kom med en indrømmelse

Et foredrag uden en indrømmelse, er en forelæsning.

Jeg er slet ikke i tvivl. Et af de helt store succeskriterier for en foredragsholder anno 2014 er evnen til at kommunikere minimum én klar indrømmelse. Det gælder hvad enten du holder foredrag om stress, ledelse, forandring eller din senest tur over Atlanten. Det gælder hvad enten du taler til børn, unge eller voksne. Om du taler til medarbejdere eller ledere. Og om du er på besøg i en privat eller offentlig virksomhed eller om du taler på det lokale bibliotek.

Overbevisningen for mange er, at de som foredragsholdere skal være overbevisende, kompetente, stilsikre og ikke mindst vidende som ind i helvede. De skal udstråle overskud og autoritet. De anser det som professionelt at holde en såkaldt ”vis afstand” til deres publikum (som de i øvrigt bør se som deltagere).

Jeg forstår udmærket dette ønske eller behov. Problemet er bare, at manglende indrømmelser er stærkt begrænsende i den relation du som foredragsholder skal evne at skabe med dine deltagere, på få minutter, når du går på scenen som foredragsholder.

Får vi som deltagere en indrømmelse fra en foredragsholder, køber vi langt hurtigere præmissen. Vi køber mere ind på det ufejlbarlige, på derouten og skæbnefortællingen end vi gør på attituden, “Look at me – I am invincible”.

Indrømmelser får vores deltagere til nemmere at sænke paraderne og skabe medvind, åbenhed og løftet stemning – frem for modvind, korslagte arme og pinlig tavshed.

Mange gode foredragsholdere og andre personlige brands, har en indrømmelse som fundament for hele deres kommercielle eksistens og iscenesættelse. Måske er de først blevet relevante som foredragsholdere eller brands, den dag de er gået fra erkendelse til offentlig indrømmelse. Fra at have været usælgelige kan de pludselig være meget nemme at sælge. Og fra aldrig at have fået genbookinger, kan telefonen pludselig kime uopfordret fra kunder/deltagere, der har hørt deres foredrag. Hvorfor? Fordi de har givet noget af dem selv, der bibringer deltagerne noget direkte relevant, menneskeligt. Noget der rører i hjertet og i maven og ikke bare mellem ørerne.

Mange af de foredragsholdere jeg møder har ikke fundet den indrømmelse, som skal danne rammen om deres kommercielle gennembrud. De leder i stedet efter noget unikt i deres emne, formen på deres foredrag, designet af deres slides eller noget helt fjerde. Som jeg har sagt mange gange, mener jeg, at enhver foredragsholder der søger kommerciel succes må og skal være mere interessant end sit emne. Alternativt har du ingen berettigelse for at skulle være foredragsholder. Indrømmelser, der træder ud over emnet, er din genvej til at få dette til at lykkedes. Det er der du kan adskille dig og give dine deltagere noget ekstraordinært.

De gange jeg ikke er lykkedes med at skabe en kommerciel succes med en foredragsholder, har det typisk været fordi, det ikke er lykkedes at finde en klar indrømmelse. Det kan være fordi foredragsholderen har modstand mod at, i første omgang erkende, at der ligger en potentiel indrømmelse, og dernæst ikke er klar til at skulle indrømme dette i en offentlig forsamling.

Blindgyden opstår når du som foredragsholder simpelthen ikke besidder en indrømmelse. Du er middelmådig og har brugt hele dit liv på ikke at træde ved siden af. Det har sikkert været fint som lønmodtager, men det er ikke noget du bliver belønnet for som foredragsholder – hverken i form af klapsalver, genbookinger eller antal nuller på dit foredragshonorar.
Og hvad er så en indrømmelse?

En indrømmelse kan være en fortælling, et stærkt faktum eller et indblik, der sætter noget på spil i relationen mellem dig som foredragsholder og dine deltagere. Det kan være en mere eller mindre barsk sandhed om dig selv, som strækker sig ud over det emne, du forventeligt vil tale om.

Eksempler:

  • En barndom på børnehjem
  • Et liv med mindreværd
  • At du som barn gik i 9 skoler fordi du blev smidt ud af de 8.
  • At du har kæmpet med en sygdom/depression/angst
  • At du har mistet
  • At du har svigtet
  • At du aldrig har haft sex
  • At du har sprunget over hvor gærdet var lavest
  • At du har været kriminel/ fængslet
  • At du er utilstrækkelig
  • At du har haft et misbrug
  • At du er ordblind
  • At du har ADHD
  • At konen skred fra dig
  • At du blev bortvist fra skolen

Indrømmelsen kan leveres på DIN måde. Den kan få deltagerne til at grine eller til at græde. Vigtigst er, at den sætter en ramme for din berettigelse for at være til stede som foredragsholder. Den gør dig uperfekt og bringer dig i øjenhøjde.

Indrømmelsen må meget gerne være essentiel for emnet, derved kan den styrke både din troværdighed og dine budskaber. Den må meget gerne være universel så deltagerne kan spejle sig direkte i den.

Jeg vil her vise tre eksempler på indrømmelser, hvor foredragsholdere der har fået kommerciel succes, har positioneret sig direkte på baggrund af en indrømmelse.

Lars Christiansen, ex landsholdsspiller

Indrømmelse:

”Jeg turde ikke lægge mig til at sove – jeg var simpelthen bange for ikke at vågne igen. Forestil jer at I tager en flaske, taber den på gulvet og der ligger den i tusinde stykker. Der lå jeg – og derfra måtte jeg samle flasken igen.”

Effekt:

For Lars har denne indrømmelse og hans evne til at fortælle om den, betydet at han på meget kort tid har positioneret sig som en af de få sportsfolk i DK, der nyder meget stor efterspørgsel efter sine foredrag.

Lars kunne nemt have valgt at holde et foredrag om sine mange opture, sine store meritter og mange rekorder. Men ville det være interessant for deltagerne? For ham selv? Sikkert i enkelte sammenhænge. Men det at deltagerne ser at ham de troede var Mr. Perfect i egen person, piller sig selv ned – og ikke bare til øjenhøjde, men helt ned til gulvbrædderne – er noget folk kan mærke i maven. Når han så samtidig evner at kombinere fortællingen med masser af grin, så rammer han direkte plet i mange af tidens forespørgsler.

Martin Thorborg, iværksætter

Indrømmelse:

”I skolen var jeg ikke den skarpeste kniv i skuffen. Jeg fik 03 og endte min skolekarriere med at blive smidt ud af HF. Jeg var typen, der så i bogen ”hvad kan jeg blive?”, lagde den fra mig og søgte efter bogen, ”hvad kan jeg så blive?”.

Effekt:

For Martin har det været en kæmpe befrielse at have dette som sin indrømmelse. Det har betydet, at han altid har forhåndsvarslet, at der kommer en ikke-akademiker, at deltagerne må leve med at få hans personlige historie – ikke en masse teori. Dernæst falder indrømmelsen i god jord hos hans målgruppe – den er enormt let at sympatisere med og når man har hørt Martins foredrag, tænker man, ”Han er sgu da klogere end de fleste akademikere, jeg har mødt”.

Christian Bitz, ernæringsekspert og tidl. fotomodel

Indrømmelse:

”Som model havde jeg et sygeligt forhold til mad. Når mine venner sad og spiste bøffer og drak rødvin, hev jeg mine havregryn frem og krydrede lækkerierne med æggehvide. Det ændrede sig da jeg blev optaget på landbohøjskolen hvor jeg mødte rigtige mennesker, der også drak øl”

Effekt:

Christian gør sig til mere en ernæringsekspert, som der findes rigtig mange af. Han har selv haft noget personligt på spil ift. ernæring. Han har måttet kæmpe for at få et sundt forhold til mad – og han vil sikkert altid skulle kæmpe for ikke at falde i fanatismefælden.

Dagens dårlige nyhed er, at har du ingen indrømmelser eller ønsker du ikke at lægge indrømmelser ind i dit foredrag, så vid at din chance for at få kommerciel succes er yderst begrænset. I givet fald tror jeg, at du vil blive lykkeligere som forelæser end som foredragsholder.

Den gode nyhed er, at stort set alle mennesker gemmer på minimum én markant relevant indrømmelse. Vi skal blot turde erkende den og derefter forme den til en indrømmelse, som vi bruge i vores foredrag.

Artiklens forfatter:
Anders Gisselmann
One2speak A/S