Blog

Hvor mange foredrag er mange?

Hvis jeg var foredragsholder, sad på de sociale medier og blev eksponeret for andre foredragsholderes opdateringer, så er jeg ret sikker på, at jeg hurtigt ville løbe ind i en mindre depression. At dømme ud fra opdateringerne er mange foredragsholdere nemlig altid på farten – på vej til foredrag i Jylland, på vej hjem fra et i København eller på vej til lufthavnen og endnu et succesfuldt foredrag i udlandet.

Fred være med opdateringerne men jeg håber virkelig ikke, at du så sidder derhjemme og samler mindreværd over andres fortræffeligheder. Selvfølgelig er der foredragsholdere, der har travlt, men det der postes på de sociale medier, er langt fra det billede, jeg ser i min virkelighed, og jeg har immervæk kontakt til rigtig mange foredragskalendere – også til dem der opdaterer fra deres liv på landevejen. I denne uge kunne jeg læse én foredragsholder omtale en anden som “en foredragsholder, der holder 200 foredrag om året”. Det er så let at skrive, og vi vil så gerne løfte andre mennesker – fakta er bare, at den omtalte foredragsholder aldrig har været i nærheden af at holde 200 årlige foredrag, og at han i år skal være glad for at runder 60 af slagsen.

For mig er det essentielle ikke at se en foredragsholders antal foredrag isoleret set. Hvorvidt du tjener penge, afgøres jo også af prisen på det enkelte foredrag. Jeg anbefaler, at du ser realistisk på dine egne muligheder og målsætter antallet ud fra dette. Lad være med blot at konstatere, at nogle holder 150 foredrag om året og af denne grund ønske dig i deres sko.

Hvad der er et realistisk og højt antal foredrag afhænger i høj grad af dit emne. Nogle af de emner hvor jeg aktuelt kan se foredragsholdere holde mange foredrag er på klassiske områder som arbejdsglæde, stress, forandring, motivation og kommunikation. Altså områder der relaterer sig til udviklingen af den enkelte medarbejders egen udvikling samt medarbejderens talenter som kollega. At tallene er høje her skyldes udelukkende, at det er på disse emner, vi finder den største efterspørgsel.

Emner der aktuelt oplever mindre efterspørgsel end tidligere er blandt andre sociologi, fremtiden, rejseforedrag, økonomi, politik og andre emner, der normalt bliver booket til åbne foredrag.

Der er mange flere lukkede foredrag end åbne, så holder du kun foredrag i åbne forsamlinger, vil du være presset aktuelt. Og her er der selvfølgelig ingen regel uden undtagelse, for mange af de mest efterspurgte foredragsholdere er primært ude til åbne foredrag. De vælges af arrangørerne, fordi de kan trække deltagere. Kan du ikke det, er sagen en helt anden.

Dernæst er formen på dit foredrag afgørende. Du vil være godt kørende, hvis du holder involverende foredrag, hvor deltagerne får værktøjer med hjem, de efterfølgende kan implementere. Holder du peptalks, hvor folk skal sluge ild, give high fives og foretage kollektive primalskrig, så gætter jeg på, at du ikke skal på landevejen i morgen.

Før finanskrisen var det som dansk foredragsholder ikke unormalt at holde over 150 årlige foredrag. I dag er det et fåtal, der gør det. Langt de færreste der proklamerer, at de holder +150 foredrag gør det ikke. Mener jeg dermed, at foredragsholdere går rundt og lyver med vilje? Bestemt ikke men rigtig mange overvurderer ret markant, hvor mange foredrag de reelt har holdt det seneste år. Vi har talrige eksempler på foredragsholdere, der holder væsentligt færre foredrag end tidligere – og alligevel er det de gamle tal, de refererer til, både når man læser deres foredragsprofil hos bureauerne eller på deres egen hjemmeside. Det er ikke specielt sjovt at skulle ændre de flotte tal til nogle mere beskedne.

Et typisk eksempel er, at man står i højsæsonen i oktober/november og tæller. “Jeg holder 15 i oktober, 15 i november, så trækker jeg lidt fra og ganger med 12” – og vupti holder man omkring 150 årlige foredrag, og så kan man jo ligeså godt lade verden vide, at man er blandt de mest bookede i Danmark. Faktum er bare, at november og oktober er ekstremt travle måneder for mange foredragsholdere. Det samme kan januar og maj være for andre. Men målt over et år er der også dårligere måneder, f.eks. december og februar og sommerferien, hvor der fra midt juni til midt august nærmest skal trækkes to måneder uden foredrag ind i regnestykket.

At holde 25 foredrag årligt kan i min verden være ekstremt mange, hvis dit emne er snævert. Og det kan være fint for dig at holde 25 årlige foredrag, hvis du har foredrag som en del af din portefølje, er foredragsholder “for sjov” ved siden af et fast arbejde, eller hvis du bruger foredrag som markedsføringsværktøj. Er du derimod professionel foredragsholder og har et af de populære emner på plakaten, så er 25 foredrag i underkanten, og det vil blive svært for dig at leve af det. Med mindre du selvfølgelig kan holde en meget høj pris, og kan du det, ville du nok holde flere foredrag.

Dermed også sagt, at du heller ikke skal tro på det, når du hører foredragsholdere snakke om, at de får 25.000 kroner hver evig eneste gang, de er på landevejen. Jo, jo – selvfølgelig er der 50 danske foredragsholdere, der får det næsten hver gang – men heller ikke flere.

Min anbefaling er derfor, at du stopper med at lade dig frustrere over undtagelserne og de mange lemfældige opdateringer på de sociale medier, og at du i stedet sætter dig et realistisk mål for det antal foredrag, der giver mening for dig.

Artiklens forfatter:
Anders Gisselmann
One2speak A/S

Den kreative proces

At opbygge et foredrag er en kreativ proces. Alt efter hvor du begynder og ender, kan opbygningen af et stærkt foredrag nemt strække sig over både halve og hele år. I princippet skal du passe på med, nogensinde, at se dit foredrag som ”værende færdigt”. Du må gerne føle, at ”det sidder i skabet”, men du bør altid sørge for at udvikle på både form og indhold.

Tålmodighed er en dyd, når det gælder opbygningen og arbejdet med dit foredrag. Det er meget få, der sætter sig ned i en uge, og derefter har et foredrag, der sidder lige i skabet. Her mener jeg egentlige foredrag, ikke ordinære PowerPoint præsentationer, der lige kan tages op af skuffen, når der er bud.

De fleste foredrag der ender med at være rigtig gode, udvikler sig over tid. Ofte ender de indholds- og formmæssigt et andet sted end man først troede. Og det er helt logisk – du er jo i gang med at opfinde noget unikt, som du på forhånd ikke anede eksisterede.

Madens smag bliver bedre, når man giver den tid til at finde sine nuancer. På samme måde er tid en altafgørende faktor, når du skal udvikle dit foredrag. Tid er ofte lig med kvalitet. Tid er ensbetydende med at man får de værste klicheer og banaliteter ryddet af vejen, og tid er samtidig en mulighed for, at man er i løbende udvikling.

I dén proces det er at opbygge et godt foredrag, er det særdeles vigtigt at acceptere, at du flere gange rammer et dødvande. Du oplever en tvivl – og er du ny foredragsholder, der aldrig har opbygget et foredrag før, begynder du måske at spekulere på, om du overhovedet vil holde foredrag… Er mit foredrag i det hele taget relevant? Har jeg nok på hjerte, eller er det bare banaliteter? Du kommer til at tvivle på, om der virkelig er substans i det materiale du sidder med. En sådan tvivl er helt naturlig. Hvis du ikke støder på tvivl i processen, så kan du være næsten sikker på, at dit foredrag møder udfordringer senere. Tvivl er en naturlig del af enhver kreativ proces og du undgår den værste hovedpine, hvis du accepterer, at det bare er sådan.

Alle, der er vant til at arbejde med kreative processer, ved at man aldrig undgår dage med stor frustration. Når jeg starter et forløb med en foredragsholder, hvor vi skal forme et nyt foredrag, sker det ofte, at vi kommer flyvende fra start.  Den første og anden brainstorm er ofte forrygende. Vi konkluderer at der er masser af indhold og masser af pointer. Humøret er højt. Vi når så dertil hvor foredraget skal struktureres og hovedpointerne skal defineres. Dén del er typisk også smertefri, for her er vi fortsat meget overordnede. Udfordringerne kommer typisk, når vi skal ned og arbejde med de enkelte pointer og de konkrete fortællinger. Dér kommer tvivlen. Nu gik det lige så godt og pludselig er stemningen en helt anden og de stående ovationer synes meget langt væk. Her får jeg ofte spørgsmålet, ”Tror du fortsat på det her, Anders? Jeg synes godt nok det sejler”.

Og ja, gu´ sejler det! Husk, at du skal opfinde noget der ikke eksisterer. Hvis det allerede eksisterer, så er du i gang med at kopiere en anden, og det kan jeg varmt fraråde! Jeg vil ikke sige, at jeg elsker når processen sejler. Efterhånden ved jeg dog, hvorfor foredragsholdere føler at processen sejler, og hvad vi skal gøre for at få den skønne fornemmelse af – igen at have ”land i sigte”.

I min optik skal du virkelig turde ”sejle en tur”, når du skal udvikle dine foredrag. Jeg har aldrig medvirket til at skabe et godt foredrag fra A-Z, uden at enten foredragsholderen eller jeg selv har været på dybt vand. I den kreative proces skal man turde sætte alle sejl, smide kompasset i vandet og give sig tid. Man skal lade sig drive af vinden og møde al den inspiration, der rammer én. Du kender helt sikkert fornemmelsen, hvad enten du brainstormer med dig selv eller en anden. Man oplever en skøn flow-tilstand, hvor ideer og inspiration flyver ind i hovedet på én. De ideer der kommer til dig virker nærmest geniale, og troen på at man er ved at skabe et helt unikt foredrag øges. Man stopper arbejdet og er helt høj.

Næste morgen vågner man – og BUM – så er tvivlen der igen. Nu med fornyet styrke. Man sætter sig og læser gårsdagens geniale brainstorm notater, der nu virker aldeles banale og usammenhængende. ”Hvordan f…… kunne jeg tro, at det dér er noget andre gider høre på?”. Så må man op på hesten igen. Der er ikke andet for.

Mange foredragsholdere der har succes med deres booking, får aldrig lavet et decideret nyt foredrag. Selv om de proklamerer, at de er klar med et nyt foredrag, så bliver det ofte en replikation af det gamle. Simpelthen fordi de ikke afsætter den fornødne tid til at skabe et nyt indhold. Fair nok, men også risikabelt i min optik, men det hører en anden snak til.

Som jeg indledte med at skrive, skal du passe på med at betragte dit foredrag som færdigudviklet. Mange ting bør justeres løbende. Ikke mindst, skal du altid proaktivt søge deltagernes og købernes ærlige meninger og feedback. Lad dem vide, at du gerne vil have deres reelle kritik og ideer til forbedring.

Meget af magien i udviklingen af dit foredrag, sker først når du har været ude og holde det nogle gange. Når du først er ude og holde dit foredrag, så får du masser af inspiration fra dine deltagere. Herefter behøver udviklingen af dit foredrag ikke at være radikal. Du behøver ikke at søge fornemmelsen af at ”alting igen sejler”, men sørg for enten at lægge fra kaj i ny og næ og sejl mod ny inspiration.

Alternativt er det altid en god ide at leje en helikopter og flyve op og se dit foredrag fra oven. Er det hvor du synes det skal være, eller skal du ned og justere i indholdet, formen, interaktionen eller andet?

Artiklens forfatter:
Anders Gisselmann
One2speak A/S

Er foredragskrisen slut nu?

Mange foredragsholdere har spurgt mig, om foredragskrisen nu er slut og i givet fald, hvordan det påståede økonomiske opsving netop vil påvirke deres muligheder som foredragsholder.

For det første: I min optik har der ikke været en væsentlig krise på foredragsmarkedet.

Krisefornemmelsen skyldes selvfølgelig, at mange har oplevet at holde færre foredrag. Men denne nedgang i udvalgte foredragsholderes kalender kan ikke forklares med en krise i markedet, for rigtig mange foredragsholdere har oplevet det modsatte – nemlig fremgang.

Krisefornemmelsen skyldes dernæst, at antallet af foredragsholdere steg markant, da finanskrisen satte ind i 2007/2008. Dengang stod mange konsulenter, eksperter og andre pludselig med en halvtom kalender, og mange tænkte, ”Hmmm foredragsholder, det er sgu da et godt sted at hente noget supplerende indtægt – det må jeg prøve”. I praksis har det betydet, at chancen for, at kundetelefonen ringer uopfordret hos den enkelte foredragsholder er blevet mindre. Det øgede udbud af foredragsholdere har gjort ondt på de foredragsholdere, der er reaktive i deres salg.

Slutteligt så har foredragsholdere, der udelukkende har satset på den private sektor frem for den offentlige pisset forbi potten. Længe har det offentlige marked været en væsentligt større aftager af foredrag end det private – og langt hen ad vejen har det været en skrøne, at de offentlige spillere ingen penge har, mens de private vælter sig i dem. Det er meget langt fra den virkelighed, jeg har været vidne til.

Det proaktive og det latente foredragsmarked
For at du kan vurdere dine egne muligheder i et opsving, så lad mig lige forklare, hvordan markedet fungerer. Hvordan der købes foredrag i Danmark.

Foredragskøberne kan deles op i en proaktiv og en latent del. Den proaktive del er den mindste del af markedet, og det er derfor, at en økonomisk krise ikke nødvendigvis har stor betydning for en foredragsholder. Det proaktive marked er her, hvor en køber proaktivt beslutter sig for, at de vil engagere en foredragsholder og herefter går i markedet for finde én – enten hos et bureau eller direkte hos foredragsholderen. Den latente del af markedet er alle dem, der først bliver til foredragskøbere i det øjeblik, de eksponeres for det mulige køb og slutteligt ender med at købe et foredrag.

Et opsving vil ikke medføre en pludselig øget efterspørgsel. Til gengæld er det meget sandsynligt, at mængden af foredrag, der kan sælges ind til virksomhederne vil øges markant – simpelthen fordi økonomien er bedre hos køberen, som har lettere ved at finde ekstra midler og budgetter til uddannelse og efteruddannelse kan tænkes at stige. For dig betyder det, at du under et opsving vil have lettere ved at vække det latente behov, hvis du ellers bruger tid og energi på seriøs salg og markedsføring.

Dernæst kan et opsving være en god nyhed for dig, der afholder foredrag med åben tilmelding – men igen, kun hvis du er aktiv på salg og markedsføringen.

Så samlet set er det da dejligt for foredragsmarkedet, hvis opsvinget er en realitet – men som foredragsholder, kan du ikke bare læne dig tilbage og tænke ”Ja tak, nu begynder telefonen endelig at ringe igen.”

Af Anders Gisselmann, One2speak

Foredragsholderens ferier i 2016

Foredragsholder: Her kan du tillade dig at holde fri i 2016

Det er ofte billigere at tage på ferie uden for skolernes officielle ferie. Som foredragsholder skal du dog være opmærksom på, at det kan blive en dyr beslutning at ville spare penge på at rejse i disse billige uger, da disse ofte er travle afholdelsesuger, når det gælder foredrag.

Vinterferien er en klassiker. Vi tænker: ”Nu er børnene enten så store eller endnu så små, at det ikke gør noget, om de tager en uge fri før selve skoleferien i uge 7. Vi rejser sgu i uge 5, så sparer vi lige 10.000”.

Hvis du planlægger at øge antallet af foredrag i 2016, vil jeg anbefale, at du seriøst tænker dig om en ekstra gang, inden du planlægger ferie, skriveophold, efteruddannelse eller andet, der betyder, at du ikke kan afholde foredrag – og i værste fald må takke nej til forespørgsler. Foredragskalenderen byder nemlig på ekstremt efterspurgte uger og på totalt døde uger. Når du og i din kalender og budget beregner antallet af foredrag, du gerne vil holde i det kommende år, så er min anbefaling, at du påregner maksimum 40 fulde uger, hvor du i praksis har mulighed for at afholde foredrag – måske ikke fordi du ikke gerne vil, men fordi markedet ikke byder på afholdelse. Samtidig skal du se på dine primære købegrupper. I hvilke perioder afholder de typisk deres foredrag? Og hvornår booker de typisk foredrag? Her kan der være stor forskel på, om du holder lukkede foredrag på arbejdspladser, eller om du holder foredrag med åben tilmelding. Og på om du sælger foredrag eller bliver booket/ håber på at blive booket.

Jeg har oplevet adskillige foredragsholdere fortryde, at de har taget fri i perioder uden om skolernes ferie – ganske enkelt fordi det har betydet, at de har måttet sige nej til både 3, 4 og 5 bookinger på en enkelt uge.

Hvornår anbefaler jeg så, at du holder ferie i 2016?

Januar Glem alt om ferie – der er meget afholdelse og du bør lave indsalg
Februar Uge 7 – og ellers uge 8
Marts Påsken fra 24.-28. og eventuelt mandag-onsdag i dagene op til
April St. Bededags ferien 22.-24. april
Maj Kr. Himmelfartsferien 5.-8. og Pinsen 14.-16.
Juni Fra mandag i uge 25 vil der ikke være meget afholdelse og booking
Juli Hold alt det ferie du kan eller skriv din kommende bog
August Frem til efter 2. weekend i august er der stille på afholdelse og booking
September Her skulle du gerne have travlt – så ingen ferie
Oktober Hold ferie i uge 42 – men vid at der også bookes der og resten af måneden er travl
November Ingen ferie – du kan få fantastisk travlt
December Frem til og med uge 49 er der afholdelse og booking.

Her et lidt mere nuanceret billede af ferierne, når vi kigger på afholdelsen af foredrag – ikke bookingen af foredrag.

Sommerferien
Den primære ferieperiode på foredragssæsonen er fortsat i sommeren industriferie, hvor skolebørnene har fri og mange arbejdspladser opfordrer medarbejderne til at afvikle 3 ugers sammenhængende ferie. Sommeren er fortsat årets klart længste ferieperiode, når det gælder både afholdelse og booking af foredrag. Her går foredragsaktiviteterne helt i stå. I perioden fra ca. 20. juni til 10. august afholdes der meget få foredrag og antallet af bookinger er langt under vanligt niveau.

Vinterferien
Den plejer vi typisk at kalde uge 7, der er den primære vinterferie. Men, flere steder i landet holdes der fri i de omkringliggende uger – og samtidig vælger mange at være på ferie uge 6 eller 8, fordi det er billigere.

Efterårsferien

Den er ret isoleret til uge 42.

Påskeferien
Varigheden af Påsken og placeringen i kalenderen varierer. Skolerne holder fri i de tre dage inden Skærtorsdag, så der vælger mange medarbejdere selvfølgelig at holde fri – og ergo vælger arbejdspladsen ikke at arrangere foredrag.

Juleferien
I 2015 er juleferien lang – modsat 2016 hvor den er kort. For mange hedder sidste arbejdsdag i 2015, den 18. december og så starter vi ikke op før mandag den 4. januar 2016. Julen er ferie for de fleste danskere, så bortset fra sommerens industriferie er tiden mellem Jul og Nytår den eneste, hvor Foredragsdanmark er helt død. Og jeg anbefaler, at man holder fri her. Det er mørkt og mange har haft tæske travlt i en lang periode frem mod vinteren.

Helligdagene i foråret
Pinse, Store Bededag, Kr. Himmelfart osv. skal tælles med til ferieperioden. De forstyrrer både booking og afholdelse godt og grundigt i april og maj og med fortsat tvivl om Grundlovsdag 5. juni er en halv eller hel fridag.

Som foredragsholder skal du huske, at der er en kalender for afholdelse af foredrag og en kalender for indsalg/ booking af foredrag. I de perioder hvor du har flest foredrag i kalenderen, får du næppe lavet så meget salg – til gengæld har du så perioder, hvor du har færre foredrag og bedre tid til at lave aktiv salg og markedsføring. Din udfordring er, at når der er ferie er der ferie – både når det gælder booking og afholdelse og når der er travlt – ja så har du måske ikke den store tid og lyst til salg, når du samtidig er på landevejen.

Men summa summarum er, at selvom du ikke har børn eller de er fløjet fra reden, så tag højde for at de fleste ansatte på danske arbejdspladser har børn – og at arbejdspladserne i høj grad booker foredrag ud fra dette.

Er du i tvivl om datoerne for skolernes ferier 2016, så har du dem her:

Vinterferie Lørdag 6. februar-21. februar (uge 7 og 8)
Påskeferie Lørdag 19. marts-28. marts
Bededagsferie Fredag 22. april-24. april
Kr. Himmelfart Torsdag 5. maj-8. maj
Pinsen Lørdag 14. maj-16. maj
Grundlovsdag Søndag 5. juni
Sommerferien Lørdag 25. juni-7. august
Efterårsferie Lørdag 15. oktober-23. oktober
Juleferie Torsdag 22. december-søndag 1. januar 17

Bare jeg snart bliver opdaget!

Hvad enten du er foredragsholder, skuespiller, idrætsudøver, forsker eller erhvervsmand, har du sikkert prøvet det. Nemlig at mærke følelsen af ikke at være blevet opdaget, når du selv synes, at et eller andet du har skabt eller gjort, må være usansynligt interessant for andre mennesker. Trods dette sker der ikke en skid. Telefonen er tavs, du holder ingen foredrag, journalisterne ringer til dine konkurrenter, din geniale bog sælger ikke, det er en anden der får forfremmelsen. Du begynder at miste troen på din retning og om du laver det rigtige.

Jeg har selv prøvet dette adskillige gange, begyndende tilbage i 6. klasse hvor min kammerat Alex løb med pigen i mit liv – og til i dag hvor min professionelle stolthed i ny og næ får et ordentlig par på hatten, og jeg må have en seriøs og kærlig peptalk fra en der holder af mig, så jeg igen får overblik og klarsyn.

Nedenstående skal ses som et “kærligt spark i røven” til dig, der føler dig ramt.

Vi får ikke altid efter fortjeneste, hvilket en gang i mellem kan være super hårdt at acceptere, hvis man har knoklet for noget og selv føler sig fortjent til anerkendelse. Efterhånden har jeg selv haft så mange oplevelser og set adskillige op og nedture hos andre mennesker, at jeg er overbevist om, at der ikke er meget tilfældighed, når det kommer til stykket.

Fortjeneste er en subjektiv størrelse, som ikke kan isoleres. Den skal sættes ind i en større sammenhæng og vurderes over tid. Det handler om at gøre sig fortjent til noget, ud fra de præmisser der nu en gang er, der hvor du gerne vil have succes.

I mine egen verden – foredragsverdenen – har jeg for længst erfaret, at det ikke er de største foredragstalenter, der bliver de mest bookede foredragsholdere. I dag skal jeg ofte kun bruge én enkelt samtale på at vurdere, om en foredragsholder vil få succes med den plan, holdning og tilgang, som han/ hun har. Det kan jeg kun gøre, fordi der åbenbart er nogle faktorer, der påvirker om udfaldet bliver succes eller fiasko.

Det kan lyde som en kliche, men dem der har en plan, har noget unikt, er forandringsvillige og i øvrigt tror på, at de kan få succes, de får det som regel også.

Efter at have arbejdet med foredragsholdere i 10 år har jeg spottet nedenstående egenskaber, som nogle af de helt essentielle for at få succes som foredragsholder – og for at forblive en succes ikke mindst:

Vedholdenhed & træning
Bliv ved, bliv ved, bliv ved. Hold foredrag, hold foredrag, hold foredrag. Bliv bedre og bedre. For mig at se er dette det alt overskyggende element for om du får succes – ikke bare som foredragsholder – men generelt. Der er ingen, der er født til at holde foredrag. Nogen føler ganske vist at de er det, og det er sjældent til at holde ud. Hvis du som foredragsholder har et udgangpunkt (hvad enten du er ny eller erfaren) om, at du guds gave til alverdens målgrupper, og at de må tage dig som du er, så god fornøjelse med dette.

De senere år har vi set adskillige gode foredragsholdere knække nakken og gå fra flere hundrede årlige foredrag til under 50. De har sat hele deres foredragskarriere over styr, fordi at efterspørgslen i markedet pludselig udviklede sig, men det gjorde de desværre ikke selv. I nogen tilfælde fordi foredragsholderen ikke ville ændre sig – i andre fordi de ikke så forandringerne komme.

Selvom du er en erfaren foredragsholder, skal du forny dig. Du skal tilbage i træningslokalet og ud og blive bedre til det nye.

Proaktiv handling
Jeg har to typer af mennesker, der henvender sig til mig. De reaktive og de proaktive. En meget stor del af de foredragsholdere, der spørger om jeg kan hjælpe dem videre, fravælger min hjælp i det øjeblik de finder ud af, at jeg tager mig betalt for dette.

På samme måde er de reaktive, når de kontakter et bureau for at komme i stald. De skriver en upersonlig mail til et foredragsbureau, der efterfølgende svarer “nej tak”. Herefter sker der ikke noget – til stor frustration i øvrigt, for i følge personen selv, er hun parat til at blive opdaget – verden har brug for hende.

Det er ikke proaktivitet, at sende en mail til et bureau, og så ikke handle på et afslag. Som udgangspunkt er der ikke brug for nogen foredragsholdere overhovedet. Du skal gøre dig fortjent til at blive valgt.

Vil du ud og holde foredrag, så invester tid og/ eller penge i at komme i gang – eller lad være med at ærgre dig over, at der kommer meget færre bookinger end du ønsker.

Der er ikke noget odiøst i at du skal investere tid i din foredragskarrire. Du investerer også 10 år af din tid, før du bliver advokat, ligesom David Becham har brugt år på at skyde forbi målet tusindevis af gange – før han kunne sætte den i trekanten en ud af 15 gange.

Kommerciel forståelse
I gamle dage kunne man fylde forsamlingshuset i Hobro, hvis der kom en røvkedelig profossor fra Århus Universitet, for at fortælle om et medicinsk gennembrud, eller en lokal eventyrer, der havde “set verden”.

Holder du åbne foredrag – altså foredrag, hvor deltagerne selv har tilmeldt sig og målgruppen deler dine faglige interesser – så kan du fortsat opleve, at blive booket hos biblioteker, kulturhuse, AOF, FOF, menighedsråd osv. Og gør det dig glad, så er det fint. Så foregår foredraget primært på dine præmisser og dit antal af bookinger afhænger af din synlighed for omverdenen.

Honorarerne er dog ofte højere, hvis du bliver booket til lukkede foredrag hos private virksomheder og i offentligt regi. Langt færre foredragsholdere er villige til at tilpasse sig de spilleregler, der her gør sig gældende – bl.a. derfor er der så få akademikere, der får succes som foredragsholdere. De mangler ganske enkelt ydmyghed omkring deres egne begrænsninger, og det virker som om at de ikke vil forstå markedets mekanismer. Selvom du af og til er Kloge Åge i fjernsynet, tjener en høj løn, er sjov mand eller har en høj diller daller titel, så er du ikke selvskrevet til at få succes som foredragsholder – tværtimod ser jeg ofte denne “success”, som en enorm hæmsko for mange mennesker.

At blive opdaget….
…handler om, at erkende at man skal opdages, og hvilke vilkår og spilleregler der er for at blive opdaget, der hvor du vil have succes – og så bare knokle på i den rigtige retning, møde de rigtige mennesker og være proaktiv hele vejen.

Måske er du uenig i ovenstående og fred være med det! Men, nu har jeg fået det ud af mit system, og så er det heldigvis ikke min skyld, hvis du i aften lægger dig på puden og tænker, “Bare jeg snart bliver opdaget!”.

Artiklens forfatter:
Anders Gisselmann
One2speak A/S