Blog

Betalingsbetingelser

Har du styr på dine afbestillings- og betalingsbetingelser?

En frustreret foredragsholder sagde følgende til mig:

”Foredraget har været planlagt i et år. Jeg synes, at det er mærkeligt at min kunde aflyser 2 måneder før arrangementet. Jeg har ikke oplyst dem om et depositum? Det stinker lidt fordi jeg har måttet rykke en rejse pga. netop dette foredrag”.

Mange af jer har haft denne type frustration i den seneste tid. Lad mig slå fast med det samme, at der intet odiøst er ved, at en kunde aflyser et arrangement, og ja, for dig som foredragsholder, så ”stinker” det hver gang noget sådant sker.

Så længe du ikke har fået ok på de afbestillingsregler, der forhindrer en sen aflysning uden kompensation, så er din kunde selvfølgelig i sin gode ret til at aflyse, uden at du får en bøjet femøre.

Man kan ikke sige, at der i relationen mellem foredragsholder og køber er en egentlig kutyme omkring afbestilling. Som tommelfingerregel kan du sige, at jo mere efterspurgt en foredragsholder du er, jo mere fordelagtige betalingsbetingelser kan du formentligt kræve hos din kunde. Er du totalt ukendt, skal du nok ikke presse citronen for meget. Afbestillings- og betalingsbetingelserne et parameter, som køberne i øjeblikket har øje for – ganske simpelt fordi en del åbne foredrag bliver aflyst i øjeblikket pga. manglende tilmelding.

Uanset om du selv booker dine foredrag eller de bliver booket via et bureau, et det dit ansvar at sikre, at du kan leve med de afbestillings- og betalingsbetingelser, der handles med. Har du ikke et bureau, der i forvejen har en kontrakt, som du kan benytte dig af, så må du selv i gang med at producere denne.

Da jeg selv bookede foredragsholdere skulle jeg finde nogle standard afbestillingsbetingelser til vores kontrakter, som kom både foredragsholderen, foredragskøberen og jeg selv som formidler til gode.

Jeg endte med disse, som jeg fortsat mener, er anbefalelsesværdige:

  • Ved afbestilling senere end 45 dage før arrangementets gennemførelse opkræves 50 % af honoraret.
  • Ved afbestilling senere end 30 dage før arrangementets gennemførelse, opkræves 75 % af honoraret.
  • Ved afbestilling senere end 20 dage før arrangementets gennemførelse, opkræves 100 % af honoraret.

For kunden betyder disse frister, at de kan booke dig 6 måneder i forvejen, og vælger de så at aflyse 46 dage inden arrangementet, så kan de aflyse uden beregning. Det sætter ikke dig i en fuldstændig urimelig situation, hvorfor jeg anser dette som fair. Det du skal være særdeles opmærksom på er, at mange i øjeblikket aflyser deres åbne foredragsarrangementer alt for tidligt, under påskud af at de har manglende interesse og få tilmeldinger. Her må du nødvendigvis skubbe lidt til kunden og sikre dig, at de rent faktisk har foretaget den nødvendige markedsføring sov. Du kan hjælpe din kunde ved at fortælle dem, at deltagere i dag melder sig til langt senere en ”normalt”. En mødeplanlægger oppe i årene har måske været vant til at hun havde over 75 % af tilmeldingerne i hus 30 dage inden arrangementet. Det tal kan i dag hedde 25 % uden at der er grund til at aflyse eller gå i panik. Reglen i øjeblikket er, at jo yngre din deltagergruppe er, jo mere tilbøjelige vil de være til at melde sig sent til arrangementet.

Generelt er en aftale bindende og dermed gældende fra det tidspunkt den underskrives, hvad enten den er skriftlig eller mundtlig. Min anbefaling til foredragsholdere er at lave en helt simpel kontrakt, men trods alt ikke mere simpel, end at den bliver underskrevet af begge parter. Det gør det så meget lettere for dig, at føre bevis, hvis der opstår en konflikt.

Ovenstående er blot anbefalinger til afbestillingsfrister. Du skal forvente at dine kunder individuelt vil forhandle disse med dig. Det er op til dig at være præcis så ”hård” omkring disse, som netop du kan være det, uden at du taber forretning. Som sagt vil nogle kunder hoppe fra, hvis du ikke indvilger i de krav de opstiller – måske fordi de rent faktisk har et regelsæt der fortæller dem, at de SKAL have fleksible aftaler.

Betalingsbetingelser
Også omkring selve betalingen gør det sig gældende, at efterspørgslen efter dine foredrag er med til at bestemme, hvor hård du kan være i din forhandling med kunden. Kan du tillade dig at kræve indbetaling før foredraget, umiddelbart efter, ellers skal kunden have lidt kredit? Hvis dine foredrag udgør en stor del af din indtjening, så bør du have fokus på, at du får dine penge – om ikke før foredraget – så umiddelbart efter.

Jeg havde en fin snak med en dygtig foredragsholder om dette. Han var blevet booket af Danmarks Radio, og foredragskøberen havde meddelt ham, at de havde regler på dette område, og at de ikke udbetalte pengene før afholdelsen – men gerne lidt derefter. Foredragsholderen var smart og i stedet for at der gik forklar-mig-røv i den, stillede han DR-damen spørgsmålet.

”Okay så, jeg skal bare lige høre, betaler man licens før eller efter man ser fjernsyn?”

Herefter var det ikke så meget at diskutere og den gode foredragsholder fik sine penge før foredraget. Som det er tilfældet, når nogle af jer skal ”forsvare” hvorfor jeres foredrag koster det samme som foredragskøberen tjener på en måned, så skal du i forhold til betaling og afbestilling have dine argumenter i orden.

Og, så lad os lige blive enige om, at betaling af foredrag i dag foregår ved bruge af moderne betalingsmetoder. Jeg husker tydeligt, da jeg som relativt ny booker, havde engageret en kendt dansk kvindelig journalist til at holde et åbent foredrag på Charlottenlund Travbane. Få minutter efter at hun var gået af scenen, kom hun ned og krævede sit honorar her og nu på. “Jeg skal have min check NU!”, lød det.

”Din check”, sagde jeg måbende og konstaterede at jeg var under tredive år, og aldrig havde ejet et checkhæfte.

Og så skal jeg ellers lige love for at cirkus ”foredragsholder-af-den-gamle-skole” satte i gang. Hun råbte og skreg af mig, selvom halvdelen af deltagerne ikke havde forladt salen endnu. Til mit store held var foredragsholderen Nicolai Moltke-Leth til stede. Ham havde jeg fået et fint samarbejde med og han fik beroliget kvindemennesket så meget, at jeg kunne hidkalde arrangøren (min kunde), der Gudskelov kunne skrive en check til hende, så jeg igen kunne få lov at forlade foredragslokalet. Tak Nicolai!

For mig er og bliver det totalt gøgler-agtigt at forlange, at man skal have en check i hånden umiddelbart efter et foredrag. Det er muligt, at det har været kutymen tidligere, men vi skriver 2010 og jeg kan ikke undgå at tænke på Skattecentret i Ringkøbing, når jeg ser dette ske. Hvis du som foredragsholder har sådanne ”regler”, så skal du være klar over, at køberne risikerer at blive – mildest talt – trætte af dig, og du kan helt sikkert vinke farvel til at blive gen-booket.

Ser vi på de forskellige betalingsbetingelser I som individuelle foredragsholdere har med jeres kunder, så varierer disse meget. Nogle af jer har stramme betalingsbetingelser, men så er i alligevel lidt sløje til at få faktureret, og det ender med at kunden alligevel har særdeles favorable vilkår. Har du råd til dette, er det selvfølgelig fint.

Jeg ser det ikke som din opgave at agere bank for dine kunder, som jeg selv gjorde det som bureau. Mange – specielt de multinationale selskaber – har så indviklede betingelser, at der kan gå særdeles lang tid før du får dine penge. Og før du får pengene, skal du udfylde blanketter, der skal faxes og godkendes, du skal kort sagt ansøge i deres bogholderi om at få lov til at modtage penge. Det lyder mærkeligt, men det er ikke desto mindre sådan det er.

Jeg husker, at jeg havde over kr. 100.000 til gode hos et ”bette” amerikansk foretagne i Vedbæk i hen ved et år – det til trods for at jeg havde betalt foredragsholdere sine 80.000 umiddelbart efter det sidste foredrag. Skal man lege bank på den måde, så kræver det likviditet, og den ved kun du, om du har.

Hvad hvis du selv må melde afbud til et foredrag?
Færre foredragsholdere har gjort det klart, hvad der præcis skal ske, hvis de selv bliver nødt til at melde fra til et foredrag. Altså, hvad er din plan b, hvis du efterlader din kunde med håret i postkassen?

Skal du forvente at kunden tager dine krav til afbestilling seriøst, må du også vise din kunde, at du interesserer dig for at kompensere kunden, hvis du må melde afbud (hvis det utænkelige skulle ske).

Foredragsbureauerne oplever meget blandet forståelse, når de meddeler, at en foredragsholder desværre ikke kan møde op. Selv i tilfælde af dødsfald i nær familie, sygdom hos foredragsholderen selv el. lign. skal man ikke forvente at foredragskøberen har nogen form for forståelse, og det skyldes selvfølgelig, at det mildest talt er p…. irriterende for dem, og i nogle tilfælde forbundet med store omkostninger.

Lov altid din kunde, at du til enhver tid vil søge at finde dem en fuldgod erstatning. Og, sker det utænkelige, at du må melde afbud, så giv altid din kunde en uforbeholden undskyldning, foreslå dem en fuldgod erstatning og meddel at du selvfølgelig stiller op til et gratis foredrag, når det i nær fremtid passer kunden.

Artiklens forfatter:
Anders Gisselmann
One2speak A/S

Afregning af transport ifm. foredrag

Sidst vi undersøgte adfærden blandt danske foredragsholdere, stillede vi foredragsholderne spørgsmålet, ”er du momsregistreret?”. Foredragsholderne kunne så svare ”ja” eller ”nej”. For eksperimentets skyld lavede jeg en tredje svarmulighed, nemlig ”det ved jeg ikke”. Til stor overraskelse svarede 7 % af respondenterne, ”det ved je ikke”, og det beviser meget godt, at moms, pis og papir, ikke står højest på agendaen hos ret mange af jer foredragsholdere.

I kan desværre ikke undlade at interessere jer for discipliner som moms og transportregler, da det kan betyde rigtig meget for jer, om I fakturerer korrekt, når det gælder moms og transport. I kan snyde jer selv for en masse penge, og I risikerer at skulle betale store summer til SKAT – med tilbagevirkende kraft, flere år tilbage.

I dette blogindlæg giver jeg dig derfor et indledende indblik i regler og muligheder for transportafregning. I kommende indlæg følger jeg trop med bl.a. regler for moms på foredrag.

Afregning af din transport til foredrag
I Danmark er der meget få foredragskøbere, der brokker sig over at skulle betale transport, når de booker en foredragsholder. Det er kutyme, at der kommer transport oveni. De fleste købere forhandler på honoraret – ikke på transporten. Foredragskøberen i Esbjerg ved godt, at det tager tid og koster penge for en foredragsholder at komme til Esbjerg, hvis du f.eks. er bosat i Hovedstadsområdet. Som foredragsholder skal du tænke dig godt om, før du begynder at blande honorar og transportbeløb sammen. Hvis du forhandler honoraret, kan det være fristende at sige, ”okay prisen er 12.000, men så inkluderer jeg transporten”.

Om det er en god ide afhænger i høj grad af, hvor langt du har til foredraget, hvilken transportform du benytter, hvordan du udnytter transporttiden og selvfølgelig af, hvor meget du slår af honoraret. De penge du kan afregne i kørselsgodtgørelse, hvis du vælger at køre i egen bil, kan nemlig blive til rigtig mange over tid – og i modsætning til honoraret, bliver du ikke slagtet af skattefar, når det gælder din kørselsgodtgørelse. Den er nemlig skattefri. Det eneste du skal sørge for er at føre et korrekt kørselsregnskab. Som det er tilfældet med så meget andet, når det gælder selvstændige erhvervsdrivende, så har SKAT strammet reglerne for dokumentationen af dette. Nederst i artiklen finder du relevante links i forhold til din dokumentation. Den aktuelle takst for erhvervsmæssig kørsel i egen bil er i år 3,73 pr. kilometer indtil 20.000 km. årligt. Efter de 20.000 kilometer falder taksten til kr. 2,10 pr. kilometer.

Men der er mere end økonomi forbundet med dine beslutninger i forhold til transport til og fra dine foredrag. For mange er det nemlig et temperamentspørgsmål, om man synes det er hensigtsmæssigt at tage bilen ud i foredragslandet. Tidsfaktoren er for mange særdeles afgørende.

Generelt kan man sige, at bilen hurtigt kan betale sig, hvis foredraget skal afholdes langt væk fra en central station eller en lufthavn.

Transportformer
Lad os antage, at du bor i Randers og skal til København og holde foredrag. Du kan herfra vælge mellem disse primære transportformer – og ja, jeg har ikke inkluderet hestevogn og drosche.

1) Du kan hoppe på toget på Randers station.
Når du overvejer fordele og ulemper ved at tage toget, skal du regne med, at det i foredragssammenhænge – rent prismæssigt – ofte vil være okay at vælge DSB 1´. Komforten her øger markant sandsynligheden for, at du rent faktisk kan få slappet af i toget eller arbejdet, hvis du har behov for det. En returbillet på DSB 1´ fra Randers til København koster ca. 1.335 kroner. Mange af de foredragsholdere, der vælger toget, bruger turen til at forberede det pågældende foredrag. Returrejsen bruger de fleste jeg har talt med på at tjekke mailen eller koble af. Travle foredragsholdere som Jens Arentzen og Henrik Krogh er flittige brugere af De Danske Statsbaner – og det på godt og ondt og med kalkuleret risiko indberegnet, for det sker jo altså, at toget holder stille.

Det tager 3.34 timer med lyntoget fra Randers til København plus den tid, det tager fra Hovedbanegården til lokationen.

2) Du kan tage turen fra Randers til Tirstrup Lufthavn (Århus)
De fleste kunder er også helt med på, at du tager flyveren, så længe billetprisen er fair. Problemet med flyveren er ofte, at du også har noget transport i ”begge ender”, og det kan variere i pris, og her bør du bare sikre, at der er en vis fairness i dit valg.

Tager du taxa fra Randers til Tirstrup vil det være 2 x 47 kilometer, svarende til ca. 2 x 735 kroner. Måske har du så også brug for taxa, når du når til Kastrup, og så begynder det at lugte lidt af ”en dyr omgang for kunden”. Du kan så vælge at køre i egen bil til Tirstrup, og så er der pludselig kun tale om at du afregner kunden for de 2 x 47 kilometer x 3,73. Hvis din flybillet er i den dyre ende, kan du så vurdere, om det ikke er mest fair, at du udelukkende fakturerer for flybilletten og ”selv æder biltransporten”.

3) Du kan køre i bil – enten via Storebælt eller med en af færgerne.
Forståeligt nok er mange foredragsholdere trætte af at skulle bruge 2 x 3,5 time på de ca. 336 kilometer over Storebælt for at skulle holde et foredrag, der varer 60 minutter. Det er meget tid at bruge, når det samtidig er svært at arbejde i bilen. De speakere der prioriterer bilen på de lange ture er oftest dem, der elsker at køre bil og nyder ”stilletiden” og deres eget selskab i bilen. Måske hører de podcast og taler i telefon. Speakere som Chris MacDonald, Martin Thorborg og Christian Bitz sværger til deres biler, og som jeg forstår det, giver det dem tryghed, at de selv styrer tempoet og planlægningen.

Vælger du bilen fra Randers til København, kan du køre direkte hen til kunden og afregningen bliver simpel. Den hedder i udgangspunktet 2 x 336 kilometer x 3,73 = 2.507 kroner.

4) Taxa
I tilfældet Randers-København vil det selvfølgelig være udelukket at lade kunden betale en tur i taxa. Men i mange tilfælde vil taxa-løsningen være rigtig fin i stedet for at tage bilen eller toget. Det gælder ofte kortere ture ind i de større byer, hvor mange foredrag afholdes – og hvor parkeringen eller togtiden kan være en unødvendig stressfaktor.

Du kan afregne transport på følgende måder:

1) Afregning ifølge bilag
Det er meget brugt at afregne transport efter bilag. Det betyder, at du i din afregning med kunden, medsender de pågældende bilag, som du ønsker godtgjort. Så gem altid dine kvitteringer, hvis du skal have din transport godtgjort pr. bilag.

2) Afregning af transport på faktura
Hvis du ikke magter at samle bilag, så kan du fakturere et transportbeløb, som du lægger moms på. Så laver du en cirka beregning af godtgørelsesbeløbet og pålægger moms. Ulempen her vil selvfølgelig være, at mange kunder ikke vil acceptere denne form for transportafregning. Husk at en række foredragskøbere ikke kan trække moms fra. I praksis betyder det så for dem, at de skal betale momsbeløbet ovenpå honoraret.

3) Forhåndsfakturering med fast transportbeløb.
I tilfælde hvor det kan lade sig gøre, foreslår jeg at du forhåndsfakturerer dine kunder. Hvis du gerne vil fakturere din kunde i god tid inden foredraget, så de kan betale din faktura på afholdelsesdagen eller umiddelbart efter, så kan det være en fordel at fakturere et fast beløb for transporten. Alternativet til hurtig betaling vil være, at du skal sende to fakturaer – honoraret før afholdelse og transportafregningen efter afholdelsen. Det er i min optik lidt unødvendig administration – og jeg kan godt li´ ideen om at fakturere kunden på forhånd, når nu de færreste klager over dette.

Find ud af hvor langt der er fra din bopæl til f.eks. København, Århus, Odense og Ålborg, og beregn hvad transporten vil koste ud fra Statens takst (kørsel i bil + bro). Herefter kan du bruge disse standarder i din fremtidige fakturering. Blot husk, at du til dit interne regnskab, hvert år skal justere den såkaldte kørselstakst (statens takst) ud fra de anvisninger, SKAT kommer med hvert år i november.

Fra København har jeg tidligere anbefalet disse faste afregningsbeløb

  • Storkøbenhavn: Kr. 500 (kørsel i bil eller taxa)
  • Sjælland: Kr. 800 (kørsel i bil)
  • Odense Kr. 1.200 + 470 (kørsel i bil + 2 x kr. 235 i broafgift)
  • Syd/midt Jylland Kr. 2.000 + 470 (kørsel i bil + 2 x kr. 235 i broafgift)
  • Nordjylland Kr. 2.500-3.000 + 470 (kørsel i bil + 2 x kr. 235 i broafgift)

Det er klart, at nogen gange vil beløbet være for lidt og andre gange, vil det være for meget. Kører du fra Skagen til København vil du kunne afregne ca. 3.800 kroner + broafgift og modsat, skal du til Nyborg, vil du skulle afregne mindre end de 1.200 + broafgift. Fordelen ved forhåndsfakturering skal være, at du opnår en likviditetsmæssig fordel ved, at du får faktureret dine kunder i god tid, så de betaler.

God fornøjelse med dine afregninger – og god tur, hvad enten du vælger toget, bilen, flyveren, taxaen eller den helt økonomiske cykel – som du jo også kan få kørselsgodtgørelse på ?

Nyttige links relateret til dine transportvalg:
11. november 2015 offentliggør skat takster for 2015 på dette link:
http://www.skat.dk/satser/

På linket her kan du finde excelark til korrekt udarbejdelse af din kørebog.
http://www.excel-regneark.dk/?pageIDX=148

Hvad koster din taxa?
http://taxapriser.dk/

Artiklens forfatter:
Anders Gisselmann
www.one2speak.dk

Er du en gudsgave?

Jeg oplever dagligt, at foredragsholdere antager, at de kan kanalisere deres succes fra andre sammenhænge direkte over til også at få succes som foredragsholder. Det er en antagelse, som jeg gerne vil udfordre.

Udgangspunktet er, at ja – har du eller har du haft succes med noget andet, giver det dig nogle forudsætninger for at blive foredragsholder, men det gør dig ikke partout til en gave for foredragsmarkedet – slet ikke. Uanset om du er læge, TV vært, coach, pædagog, professor, politiker, verdensmester eller erhvervsmand, så er du ikke partout egnet til at være foredragsholder. Jo større succes en foredragsholder har haft med noget andet, jo større tendens er der til, at denne antager at transformationen til at blive foredragsholder bliver simpel, og at vejen må være banet for en oplagt succes – det jeg kalder, ”Jeg-er-en-gave-til-foredragsmarkedet-fælden”.

Kompetencer er ikke nok – du må have talent som foredragsholder. Talent i foredragssammenhænge drejer sig for mig om noget langt mere usexet end gode forudsætninger og eksisterende succes. Det handler i første omgang om at forstå foredragsmarkedet og om at ville, turde og kunne tilpasse sig markedets spilleregler. Først når en foredragsholder har bevist, at han/ hun kan forbedre sig i retning mod målet, vil jeg karakterisere en foredragsholder som et foredragstalent. Kan man ikke det forbliver man i mine øjne en foredragsholder med mere eller mindre gode forudsætninger.

Jeg vil ikke prøve at definere et foredragstalent, men i stedet forklare ved hjælp af et eksempel. Jeg antager her, at jeg får til opgave at finde foredragstalenterne blandt 10 personer, der gerne vil i gang med at holde foredrag. (For eksemplets skyld, lader vi alle være NYE foredragsholdere).

Sådan spotter jeg et talent
Helt indledningsvist er der altså 10 personer, der har en intention om at blive foredragsholdere. Fordi det er nye foredragsholdere, mener jeg ikke at nogen af disse er talenter. For mig har deres intentioner intet med talent at gøre.

Jeg tager indledningsvist en samtale med alle 10 personer.

Første afklaring går på profilens forudsætninger for at få succes som foredragsholder. Her ser jeg bl.a. på:

Hvordan adskiller profilen sig fra sine kommende konkurrenter?

Emne – hvordan differentierer profilen sit emne?

Alder, autenticitet, kant og originalitet.

Af de 10 vurderer jeg, at der er 3 personer, der på nuværende tidspunkt ikke har nok kant i forhold til deres emne. De adskiller sig ganske simpelt ikke nok fra deres konkurrenter. Flere af dem vil desuden holde foredrag om et emne, der er enorm stor konkurrence på. Det betyder, at det bliver svært at få foredrag i kalenderen, og dermed er det svært at få gang i selve træningen mod at blive en succesfuld foredragsholder. Slutteligt savner jeg i den grad autenticitet hos 2 profiler.

Allerede her vurderer jeg således, at halvdelen af foredragsholderne ikke kan kaldes talenter i deres nuværende udgangspunkt. (Men rolig – det betyder ikke, at de så ikke kan få succes som foredragsholdere).

Anden afklaring består i at jeg overværer de 5 profilers respektive foredrag. Jeg har bl.a. følgende for øje:

Likeability – kan deltagerne li´ foredragsholderen. Er han/hun i umiddelbar medvind eller er det op ad bakke?

Føler deltagerne at foredragsholderen er der for deres skyld, eller udstråler vedkommende, at han/hun er der for at ”flashe sig selv”?

Fungerer profilen overordnet som foredragsholder?

Kan han/ hun lide at være på som foredragsholder?

Efter at have oplevet foredragsholderen, konstaterer jeg at 3 foredragsholdere allerede har rigtig godt fat i deres deltagere. Derimod er der 2 som vil skulle igennem en kraftig forvandling, for at blive deciderede foredragsholdere.

Jeg taler nu med de 3 sidste kandidater igen. Jeg giver dem en grundig indsigt i foredragsmarkedet og hvordan dette fungerer. Samtidig udfordrer jeg dem på det foredrag jeg har overværet og de børnesygdomme jeg mener, at have spottet.

Tredje afklaring går derfor på, om foredragsholderne accepterer, at de skal arbejde proaktivt med forbedringer, og at deltagerne er til for dem og ikke omvendt. Jeg har bl.a. fokus på følgende:

Målsætninger og forventninger

Hvad er foredragsholderen villig til at investere for at få succes?

Hvordan ser personen selv vejen fra A-Z, er den realistisk?

Hvordan håndterer de min kritik?

Efter denne samtale kan jeg konkludere, om der er potentielle talenter blandt de resterende foredragsholdere. Én foredragsholder mener, at hans foredrag sidder lige i skabet, og at dette bare skal sælges. Han vil ikke proaktivt gå ud og brande sig selv som foredragsholder. Fint for ham, men rigtig skidt for hans foredragskarriere.

Heldigvis er der to foredragsholder, der beviser, at de både har gode forudsætninger, har gode egenskaber som foredragsholdere, og tydeligt viser, at de er villige til at arbejde målrettet for at få succes. De har bl.a. indvilget i at vejen til succes bl.a. kan kræve følgende:

  • Markante ændringer og forbedringer af deres foredrag.
  • Seriøst arbejde med at udvikle et foredragsbrand.
  • Opstart af hjemmeside, blogunivers og generel proaktivitet på Nettet.
  • Målrettet vedholdende indsats for at komme i medierne.
  • Fokus på foredragskøbernes behov og deltageres reaktioner og udbytte.

Det er nu tid til at finde ud af, om nogen af de to kan karakteriseres som et decideret talent – jeg håber, at det vil være tilfældet med dem begge.

Fjerde og sidste afklaring sker over en periode, hvor der imellem foredragene trænes og iscenesættes. Målet her er at finde ud af om foredragsholderen i praksis, nu også er i stand til at bevæge sig i retning af markedet og efterspørgslen. Her ser jeg bl.a. på:

  • Vil foredragsholderen vitterligt investere, hvad der kræves?
  • Bliver foredragsholderen bedre fra foredrag til foredrag?
  • Går det fremad med at få tilmeldinger til nyhedsmail, skabe PR osv.
  • Har foredragsholderen fortsat 100 % tro på projektet?

Efter at have overværet de to foredragsholderne yderligere tre gange hver, er jeg ikke i tvivl. Den ene foredragsholder har svært ved at give slip på gamle overbevisninger om bl.a. mængden af information, antallet af PowerPoints og graden af underholdning. Samtidig har han mistet lysten til at skriv blogindlæg og han har flere gange ytret, at foredragene dræner ham for energi. Jeg må sande, at han ikke er oplagt at arbejde videre med.

Heldigvis viser det sig at den anden foredragsholder er i stand til at implementere de ændringer vi aftaler. Hun bliver markant bedre fra gang til gang, og hun bliver aldrig træt af at høre sig selv tale. Hun elsker at står på scenen og hun elsker at tale med arrangører og deltagere før og efter foredraget. Hun har fået tilbud at skrive blogindlæg i en avis, og den chance har hun grebet.

Hun er et talent! Chancen for at hun får succes som foredragsholder er stor, og det kan tilmed komme til at gå hurtigt.

Kan man få succes uden gode forudsætninger?
Jeg har set mange foredragsholdere med ekstremt gode forudsætninger, der ikke har accepteret, at deres succes som foredragsholder, ikke er givet. Og igen, jeg mener ikke, at de har spildt deres foredragstalent – for det har de aldrig haft – de har blot ikke udnyttet deres gode forudsætninger.

Derimod har jeg fulgt mange foredragsholdere, der er kommet med meget få forudsætninger i forhold til at blive foredragsholdere, men som til gengæld har trænet som gale, vist stor vedholdenhed og har opnået markant succes. De har vist en ydmyg tilgang til den opgave de har stået over for. De har været målrettede og har fundet en niche, som de har troet på og er gået målrettet efter.

Det afgørende for dig som foredragsholder er altså, hvorvidt du formår at transformere dine intentioner og forudsætninger til foredragsmarkedets krav. At du vil, tør og kan udvikle dig som foredragsholder med udgangspunkt i købernes interesser.

Artiklens forfatter:
Anders Gisselmann
www.one2speak.dk